• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Begrænsninger for radarenheden

Radarenheden har nogle begrænsninger, hvilket også begrænser de funktioner, der anvender enheden. Følgende eksempler på begrænsninger bør føreren være opmærksom på.

Blokeret enhed

Området foran radarenheden skal regelmæssigt rengøres og holdes fri for dekaler, genstande, smuds osv. – det kan forstyrre radarbaserede funktioner. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons.

Blød sne eller is på grillen foran radarenheden kan forstyrre radarbaserede funktioner. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons. Føreren er altid ansvarlig for at gribe ind i en sådan situation og holde sikker afstand og hastighed.

Køretøjs hastighed

Radarenhedens evne til at opdage et forankørende køretøj reduceres kraftigt, hvis det forankørende køretøjs hastighed adskiller sig meget fra ens egen bils hastighed.

Begrænset synsfelt

Radarenheden har et begrænset synsfelt. I nogle situationer registreres et andet køretøj ikke, eller det registreres senere end forventet.

PS2-2007-Radar limitations
Radarenhedens synsfelt
  1. PS-Icon circle 1Af og til kan radarenheden registrere køretøjer på kort afstand sent, f.eks. et køretøj mellem ens egen bil og forankørende køretøjer.
  2. PS-Icon circle 2Små køretøjer, f.eks. motorcykler, eller køretøjer der ikke kører midt i vejbanen, registreres muligvis ikke.
  3. PS-Icon circle 3I sving kan radarenheden registrere et andet køretøj eller tabe et registreret køretøj af sigte.

Monter aldrig noget foran radarenheden, herunder ekstralygter, dekaler osv., da disse kan forstyrre radarbaserede funktioner. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons.