Begrænsninger for kameraenheden
Blokeret enhed
Området foran kameraenheden skal regelmæssigt rengøres og holdes fri for dekaler, genstande, smuds osv. – det kan forstyrre kamerabaserede funktioner. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons.
Høje temperaturer
Ved meget høje temperaturer i kabinen kan kameraenheden midlertidigt blive slået fra i ca. 15 minutter efter motorstart for at beskytte dens elektronik. Når temperaturen er faldet tilstrækkeligt, genstarter kameraenheden automatisk.
Beskadiget forrude
Note
- Hvis der opstår en revne, en ridse eller et stenslag på forruden foran et af kameraenhedens "vinduer" og dækker et areal på ca. 0,5 x 3,0 mm (0,02 x 0,12 tomme) eller derover, skal Polestar Customer Support kontaktes med henblik på udskiftning af forruden.
- Polestar anbefaler, at man ikke reparerer revner, ridser eller stenslag i området foran kameraenheden – i stedet bør hele forruden udskiftes.
- Før udskiftning af forruden, kontakt Polestar Customer Support for at kontrollere, at den rigtige forrude bestilles og monteres.
- Samme type eller af Polestar godkendte forrudeviskere skal monteres ved udskiftning.
- Ved skift af forrude skal kameraenheden rekalibreres på værkstedet for at sikre funktionen af alle bilens kamerabaserede systemer. Kontakt Polestar Customer Support.
Nedsat sigt
Kameraer har begrænsninger, der ligner det menneskelige øjes, dvs. de kan "se" dårligere f.eks. i kraftigt snefald eller regn, i tæt tåge eller i kraftige støvskyer eller snefygning. Under sådanne forhold kan kameraafhængige funktioner reduceres kraftigt eller midlertidigt ophøre.
Stærkt modlys, reflekser fra kørebanen, sne- eller isbelagt vejbane, snavset vejbane eller utydelige sidemarkeringer af kørebanen kan kraftigt reducere funktionen, når kameraet bruges til at aflæse kørebanen, registrere fodgængere, cyklister, større dyr og andre køretøjer.
Cykelholdere og andet tilbehør, der er monteret bag på bilen, kan begrænse kameraets udsyn.
Blinde sektorer
I parkeringskameraets 360°-visning kan forhindringer/genstande "forsvinde" i mellemrummene mellem de enkelte kameraer.
Advarsel
Lysforhold
Kamerabilledet justeres automatisk efter lysforholdene. Det gør, at billedet kan variere noget i lysstyrke og kvalitet. Dårlige lysforhold kan resultere i ringere billedkvalitet.