Assistance ved risiko for at køre af vejen
Assistance ved kollisionsrisiko1 kan hjælpe føreren og reducere risikoen for, at bilen kører af vejen, ved aktivt at styre bilen tilbage ind på vejen igen.
Funktionen har to niveauer for indgriben:
- Styreassistance alene
- Styreassistance og bremsning
Bremseindgreb hjælper i situationer, hvor styreassistance alene ikke er tilstrækkelig. Bremsekraften afpasses automatisk efter situationen.
Funktionen er aktiv inden for hastighedsintervallet 65-140 km/t (40-87 mph) på veje med godt synlige sidemarkeringer/sidelinjer.
Bilens kameraenhed aflæser vejkanter og malede sidemarkeringer. Hvis bilen er på vej til at krydse vejkanten, kan bilen styres tilbage på vejen, og hvis styringsindgrebet ikke er tilstrækkeligt til at undgå afkørsel, aktiveres også bremseindgreb.
Funktionen griber dog ikke ind, hverken med styreassistance eller bremsning, hvis afviseren er i brug. Hvis funktionen registrerer, at føreren kører bilen på en aktiv måde, holdes aktivering af funktionen tilbage.