Tilslutte til Wi-Fi-netværk
Det er muligt at forbinde bilen til et eksternt Wi-Fi-netværk, hvis det ønskes.
Hvis bilen står parkeret fx uden for et hus, hvor der er et Wi-Fi-netværk, eller hvis du deler internet via telefonen, er det muligt at koble bilen op mod dette netværk.
Hvis du deler internetforbindelse via mobiltelefonen, skal du først aktivere internetdeling på telefonen.
Gør følgende for at forbinde bilen til et Wi-Fi-netværk:
Gå til appvisning og åbn derefter indstillinger .
Vælg Netværk og internet.
Tryk på rækken for Wi-Fi for at få en liste over tilgængelige netværk.
Vælg det ønskede netværk, angiv adgangskoden, og opret forbindelse.
Note
Her er de kendte krav for Wi-Fi-adgangspunkterne for at være tilgængelige til anvendelse for Android:
- WPA2 med adgangskode (CCMP).
- Der kræves en adgangskode.
- Ikke tilladt/muligt:
- Netværk uden kryptering (åbent netværk).
- WPA3.
- WEP.
- WPA (med TKIP).
- WPS (Wi-Fi Protected Setup)-aktiverede routere. Gælder også, hvis det er en WPA2-forbindelse (de fleste routere, der anvendes i hjemmet, har WPS aktiveret). Hvis din hjemmerouter har WPS-funktionen aktiveret, vil den ikke være tilgængelig på grund af den begrænsede sikkerhed i WPS-adgangsstyring. For at oprette forbindelse til et WPA2-netværk med WPS, skal du deaktivere WPS i routeren.