Bruge trådløs telefonoplader*
På gummimåtten under midterdisplayet er det muligt at oplade en telefon, uden at dens ledning behøver at bruges.
Advarsel
Trådløs opladning kan påvirke funktionen på en pacemaker eller andre indopererede medicinske enheder. Hvis du har en sådan, anbefales det, at du rådfører dig med en læge inden anvendelse af det trådløse opladningssystem.
Aktivere og deaktivere den trådløse oplader
Den trådløse oplader er aktiveret ved fabriksindstilling. Ind imellem kan det være praktisk at deaktivere opladeren, hvis du f.eks. vil lægge din telefon på gummipladen uden samtidig at oplade den. For at deaktivere og aktivere den:
Gå til Indstillinger nederst på midterdisplayet, og tryk på Indstillinger.
Justér regulatoren ved Trådløs telefonoplader.
Oplad en enhed med den trådløse oplader
Kontrollér, at opladeren er aktiveret.
Fjern alle andre genstande fra opladeren.
Placer den enhed, der skal oplades, i midten af opladeren.
Enheden begynder at lade, og symbolet vises øverst i midterdisplayet.
Vigtigt
Undgå at opbevare kort eller andre genstande med NFC (Near Field Communication), f.eks. bankkort for kontaktløs betaling, sammen med den enhed, der skal oplades. Det forstyrrer opladningen, og kan beskadige denne type genstande.
Note
- Opladningsprocessen kan opleves forskelligt afhængigt af, hvilken type enhed, der oplades. Det kan f.eks. tage forskellig lang tid, inden opladning startes, eller inden enheden er fuldt ladet.
- Enheder kan blive varme under opladning. Dette er normalt.
Hvis enheden ikke lader:
- Kontrollér i midterdisplayet, at opladeren er aktiveret.
- Kontroller, at opladeren er fri for øvrige genstande.
- Kontroller, at enheden understøtter trådløs opladning (Qi).
- Løft enheden op og placer den igen midt på opladeren.
- Tag eventuelt skal eller beskyttelse af enheden.
- Kontrollér, at bilen er i gang.
- Kontrollér, at enheden ikke er gledet af opladeren under kørsel.
- Hvis én af dørene åbnes, afbrydes opladningen i nogle sekunder.
- Hvis enhedens temperatur bliver for høj under opladning slukkes ladefunktionen.
- Deaktiver funktionen for NFC (Near Field Communication), hvis enheden har den.
Hvis genstande på opladeren forhindrer opladningen, vises en meddelelse i midterdisplayet.
Vigtigt
Hold enheden og opladeren fri af andre genstande under opladning for at undgå overophedning.