Om at eje en Polestar 2
Service og vedligeholdelse
På grund af vores samarbejde med Volvo Cars er al den ekspertise, som en Polestar kræver, altid inden for rækkevidde. I Europa ligger der hundredvis af service points, der er klar til at hjælpe bilister med service, reparationer og softwareopdateringer.
Find det nærmeste servicepoint
Mindre brug for service
Transmissionssystemet i en benzin- eller dieselbil består typisk af over 2000 bevægelige dele, hvorimod det elektriske transmissionssystem i Polestar 2 har omkring 50. Som følge heraf kræves der mindre service, da det essentielt set kun er dækkene, vinduesviskerne, og kabinens luftfilter, der kræver jævnlig udskiftning.

Gratis i tre år
Hver Polestar 2 leveres med gratis planlagt vedligeholdelse i de første 3 år efter levering eller op til 50.000 km, alt efter hvad der oprinder først. Serviceplanen omfatter montering af nye blade på vinduesviskerne, rengøring, afhentning og levering.
Mere om vedligeholdelse
Afhentning og levering
Selvom Polestar 2 er nødt til at blive sendt til vedligeholdelse eller reparation, er der ingen grund til at køre til det nærmeste service point. Polestar kan arrangere afhentning og levering² på hjemadressen eller arbejdspladsen.
Garanti
Polestar-biler bygger på præcis de samme standarder, som de er designet til. Resultatet er uovertruffen konstruktionskvalitet og en garanti, der dækker det uventede og uforudsete.

Køretøjsgaranti
Hvis en del af bilen svigter på grund af fabrikationsfejl, vil den blive repareret eller udskiftet uden omkostninger på et autoriseret Polestar-service point. Denne garanti dækker de første to år efter levering uanset ejerskifte.

Batterigaranti
Enhver fejl i batteriets ydeevne eller materiale- og fremstillingsdefekter vil blive afhjulpet omkostningsfrit i de første 8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først. Hvis batteriets ladetilstand (SOH) falder til under 70 % af den originale kapacitet inden for de første otte års ejerskab, udskiftes batteriet omkostningsfrist.

Rustgaranti
Hvis nogen dele af yderpanelerne tæres igennem af rust, vil de berørte paneler blive repareret eller udskiftet uden omkostninger på et autoriseret Polestar service point. Rustgarantien dækker i 12 år fra leveringsdatoen uanset ejerskifte. Denne udstedes på international basis, men der kan forekomme nationale variationer.

Polestar assistance
Enhver ny Polestar 2 leveres med tre års gratis vejhjælp. Med et tryk på knappen i loftskonsollen er man garanteret hjælp 24/7, herunder afhentning af bilen, alternativ transportmulighed og arrangering af overnatning, hvis der er brug for det.

"Over the air"-opdateringer
Forbedret cruise control. Endnu bedre surround sound. Optimering af transmissionssystemet og rækkevidden. Det er blot nogle af de forbedringer, der fulgte med den seneste "over the air"-opdatering af Polestar 2. Download og installering af den seneste version vil sikre at bilens systemer og features forbliver fremtidssikrede, uden at man skal omkring et servicepoint.
Se tidligere opdateringerDatabehandling og privatliv
Visse features i Polestar 2 kræver data om køretøj og placering og personlige oplysninger for at gemme foretrukne indstillinger og forbedre køreturen. Alle oplysninger om, hvordan data bruges og deles, kan findes på Polestars sider med juridiske oplysninger.
Mere om privatliv
Personlige oplysninger
Oplysninger, såsom navn, adresse, og telefonnummer, gemmes når en Polestar ID-konto oprettes. Polestar ID giver adgang til en række tjenester og lader bilen huske personlige indstillinger. Det gør det også muligt for føreren at styre Polestar 2 gennem Polestar-appen.

Google-apps og -tjenester
Polestar 2 leveres med Google¹ indbygget for brug af Google-apps og -tjenester i bilen. Føreren kan til enhver tid ændre indstillingerne for deling og privatliv.
Mere om Googles brugsvilkår
Oplysninger om bil og placering
Oplysninger, herunder bilens identifikationsnummer (VIN/stelnummer), bilens placering, og tidsstempler gemmes midlertidigt og behandles til brug af de aktive sikkerhedsfeatures, sikkerhedsrelaterede tjenester og brugen af SOS- eller Connect-knappen.

Polestar-app
Polestar 2 genkender godkendte førere af bilen ved at registrere Polestar-appen på deres smartphone. Berøring af dørhåndtaget er nok til at begynde indlæsningen af ens foretrukne indstillinger for sæde, rat-feedback og énpedalskørsel. Appen kan også bruges til at aktivere klimakontrollen, sætte klimatimere, tjekke batteriniveau og låse bilen op og i med digital key-funktionen.
Mere om Polestar-appen