• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Generelt om opladning

Din eldrevne Polestar har et genopladeligt højspændingsbatteri af typen lithiumion. Batteriet kan oplades på flere måder, afhængigt af behov og tilgængelighed, f.eks. hjemme eller på offentlige steder.

Forskellige typer opladning

Den tid, der tager for højspændingsbatteri at oplades, afhænger af, hvilken ladeeffekt, der anvendes, samt batteriets størrelse. 12 V-batteriet oplades samtidig med, at højspændingsbatteriet oplades.

Vekselstrømsopladning via stikkontakt (tilstand 2)

Bilen kan oplades via et almindeligt stikkontakt. Er egnet som ekstraopladning til elbil, men anbefales ikke til regelmæssig opladning.

Vekselstrømsopladning via ladestation (tilstand 3)

Ladestationen kan enten være udstyret med et fast ladekabel eller med et stik, hvor der kan tilsluttes et mode 3-ladekabel. Denne type af opladning anbefales til regelmæssig opladning.

Hurtigopladning via ladestation (opladning med jævnstrøm)

Bilen understøtter hurtigopladning med jævnstrøm via ladestationer, som understøtter standarden CCS (Combined Charging System). Ved at oplade med jævnstrøm kan der normalt opnås højere ladeeffekt, og ladetiden kan dermed reduceres. Højeste ladeeffekt opnås normalt, når batteriets opladningsgrad er 0-30 %, derefter mindskes ladeeffekten gradvist.

Temperaturindvirkning

Højspændingsbatteriet med tilhørende elektriske fremdriftssystem fungerer bedre, når de har korrekt arbejdstemperatur.

Højspændingsbatteriets ydeevne kan reduceres, hvis temperaturen i batteriet er for lav eller for høj.

 Vigtigt

Hvis bilen efterlades i længere perioder i miljøer, hvor temperaturen er under -10 °C (14 °F) eller over 40 °C (104 °F), kan det reducere højspændingsbatteriets ydeevne. Undgå, at batteriet bliver for varmt eller koldt, ved at tilslutte bilen til opladning.

Vigtigt at vide

 Note

Højspændingsbatteriets kapacitet reduceres noget med tiden og anvendelsen.

 Advarsel

Opladning af bilen kan påvirke funktionen af en indopereret pacemaker eller andet medicinsk udstyr. Personer med indopereret pacemaker anbefales at rådføre sig med en læge, inden bilen oplades første gang.

 Advarsel

Udskiftning af højvoltbatteriet må kun udføres af et autoriseret værksted – kontakt Polestar Customer Support for yderligere information.

Udvendig lyd

Når bilen kører på el, ligger der en kunstig udvendig lyd på i baggrunden. Denne lyd skal sørge for, at trafikanter uden for bilen, f.eks. børn, fodgængere, cyklister og dyr, lettere kan opfatte bilen og ikke risikerer at blive påkørt.

Højspænding

PS-1926-Symbol Elecric warning

 Advarsel

Bilens elektriske system bruger elektrisk strøm med højspænding. Eventuelle skader på dette system eller på højspændingsbatteriet kan medføre risiko for overophedning, brand eller alvorlige personskader. Hvis bilen er involveret i en kollision eller udsættes for oversvømmelse, brand m.v., kontakt Polestar Customer Support. Før denne inspektion bør bilen parkeres udendørs, på sikker afstand af byggerier eller letantændelige materialer.

 Advarsel

En række komponenter i bilen arbejder med højspænding, som kan være farlig ved forkerte indgreb. Disse komponenter og alle orangefarvede ledninger må kun håndteres af dertil kvalificerede personer.

Rør ikke ved noget, der ikke er klart beskrevet i instruktionsvejledningen.