• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Dæk

Dækkenes funktion er at bære last, give greb på underlaget, dæmpe vibrationer og beskytte hjulet mod slid.

Dækkene har stor betydning for bilens køreegenskaber. Dæktype, dimensioner, dæktryk og hastighedsklasse er vigtige for bilens adfærd.

Bilen er udstyret med dæk i overensstemmelse med dækmærkaten på dørstolpen i førersiden (mellem for- og bagdøren).

 Advarsel

Et beskadiget dæk kan føre til tab af kontrol over bilen.

Anbefalede dæk

Ved leveringen er bilen forsynet med Polestar-originaldæk, der er mærket POL1 på dæksiden. Disse dæk er nøje tilpasset bilen. Ved dækskifte er det derfor vigtigt, at også de nye dæk har denne mærkning for at bibeholde bilens køreegenskaber, komfort og strømforbrug.

Nye dæk

PS2-2007-Tire manufacturing week

Dæk er et forgængeligt produkt. Efter nogle år begynder de at hærde, og samtidig forringes friktionsegenskaberne lidt efter lidt. Stil derfor efter at få så friske dæk som muligt ved udskiftning. Dette er særlig vigtigt, når det gælder vinterdæk. De sidste tal i talrækken angiver produktionsuge og -år. Dette er dækkets DOT-mærkning (Department of Transportation) og angives med fire cifre, f.eks. 0717. I dette tilfælde er dækket fremstillet i uge 07 år 2017.

Dækkenes alder

Alle dæk, der er mere end 6 år gamle, bør kontrolleres af en fagkyndig, selvom de virker ubeskadigede. Dæk ældes og nedbrydes, selvom de sjældent eller aldrig er i brug. Deres funktion kan derfor forringes. Det gælder for alle dæk, der gemmes til fremtidig brug. Som eksempler på ydre tegn, der viser, at dækket er uegnet til at bruges, er revner eller misfarvning.

Dækøkonomi

  • Sørg for det rette tryk i dækkene.
  • Undgå hurtige starter, hårde opbremsninger og dækhvinen.
  • Dæksliddet øges i takt med hastigheden.
  • Den rette hjulindstilling (firehjulsindstilling) er meget vigtig.
  • Ubalancerede hjul forringer dækøkonomien og kørselskomforten.
  • Dæk skal have samme omdrejningsretning i hele levetiden.
  • Dækkene på baghjulene bør have mindst lige så god eller bedre mønsterdybde end dækkene på forhjulene for at mindske risikoen for overstyring ved hård opbremsning.
  • Hvis du kører på kantsten eller i dybe huller, kan dækkene og/eller fælgene få varige skader.

Dækrotation og mønsterdybde

Udskiftning af originalmonterede dæk mellem for- og baghjulsaksel er ikke mulig.

Køremåde, dæktryk, klima og vejenes tilstand har indvirkning på, hvor hurtigt dækkene ældes og slides. Korrekt dæktryk giver mere jævn slitage.

Kontakt Polestar Customer Support for kontrol ved usikkerhed om mønsterdybden.

Opbevare hjul og dæk

Ved opbevaring af komplette hjul (dæk monteret på fælge), bør de hænge op eller anbringes liggende på siden på gulvet.

Dæk der ikke er monteret på fælge, skal opbevares liggende på siden eller stående oprejst, men ikke hænges op.

 Vigtigt

Dæk bør opbevares på et køligt, tørt og mørkt sted, aldrig i nærheden af opløsningsmidler, benzin, olie m.m.

 Advarsel

  • Størrelsen af fælge og dæk på din Polestar er angivet med henblik på at opfylde strenge krav til stabilitet og køreegenskaber. Ikke-godkendte kombinationer af fælg- og dækstørrelser kan have negativ indvirkning på bilens stabilitet og køreegenskaber.
  • Eventuelle skader der skyldes, at der er monteret fælg/dækkombinationer af ikke-godkendt størrelse, dækkes ikke af nybilsgarantien. Polestar påtager sig intet ansvar for eventuelle dødsfald, personskader eller udgifter, der kan opstå som følge af sådanne installationer.
  1. 1 Afvigelser herfra kan forekomme for visse dækstørrelser.