• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Driftsbremsen

Driftsbremsen er en del af bremsesystemet.

Bilen har to bremsekredse. Hvis en bremsekreds beskadiges, vil bremsepedalen gå dybere ned. I givet fald kræves der et større tryk på pedalen for at få normal bremseeffekt.

 Advarsel

Bremseservoen fungerer kun, når bilen er aktiveret.

Hvis driftsbremsen bruges, når bilen ikke er aktiveret, kræves der et højere pedaltryk for at bremse bilen.

Blokeringsfri bremser

Bilen har blokeringsfri bremser (ABS1), der forhindrer, at hjulene blokeres ved opbremsning, og gør det muligt at opretholde styreevnen.

Når bilen er aktiveret, udføres der automatisk en kort test af ABS-systemet. Der udføres muligvis yderligere en automatisk test af systemet ved lav hastighed.

Let opbremsning giver opladning til batteriet

Ved let opbremsning omformes bilens bevægelsesenergi til energi, som anvendes til at oplade batteriet. Batteriopladningen indikeres på førerdisplayet.

PS-2007-Regenerative braking meter in driver display
Førerdisplayet indikerer opladning.

Ved hårdere opbremsninger suppleres opbremsningen af det hydrauliske bremsesystem. Dette vises i førerdisplayet med orange længst til venstre i bremsemåleren.

PS2-22w22-Friction brake indication in DIM

 Note

Polestar anbefaler, at der bremses hårdt op regelmæssigt med friktionsbremsen for at undgå problemer med bremseskiverne som følge af manglende aktivering, f.eks. rust eller ophobning af smuds.

Symboler på førerdisplayet

SymbolBetydning
PS2-2007-Brake warning symbol
Kontroller bremsevæskeniveauet. Hvis niveauet er lavt, skal der påfyldes bremsevæske. Undersøg også årsagen til tabet af bremsevæske.
PS2-2007-Brake control symbol
Fejl på pedalsensor.
PS2-2007-ABS warning symbol

Konstant lys i to sekunder ved start af bilen: Automatisk funktionskontrol.

Konstant lys i mere end to sekunder: Fejl i ABS-systemet. Det normale bremsesystem fungerer fortsat, men uden ABS.

PS2-2007-Brake pedal symbol

Ved meddelelsen:Bremsepedalens egenskaber ændret Service påkrævet

Skal bremsepedalen trykkes forbi den normale bremseposition med et højere tryk for at bremse bilen.

 Advarsel

Hvis både advarselslampen for bremsefejl og ABS-fejl er tændt samtidig, kan der været opstået en fejl i bremsesystemet.

  • Hvis niveauet i bremsevæskebeholderen i så tilfælde er normalt – kontakt Polestar Customer Support.
  • Hvis bremsevæsken ligger under MIN-niveauet i bremsevæskebeholderen, må bilen ikke køres videre, uden at der er fyldt bremsevæske på. Årsagen til tab af bremsevæske skal kontrolleres.
  1. 1 Anti-lock Braking System