Sikkerhed
Sikkerhed har løbet i blodet hos Polestar siden begyndelsen. Disse beskyttergener er tydelige i Polestar 4, hvor passagerne beskyttes af banebrydende teknologi inden for førerassistance og systemer til beskyttelse ved og forebyggelse af sammenstød.

Radar, kameraer og sensorer
Advanced Driver Assistance-systemet (ADAS) benytter 1 mid-range radar, 11 eksterne kameraer og 12 ultrasoniske sensorer til at holde opsyn med bilens omgivelser. Systemet evaluerer øjeblikkeligt potentielle sikkerhedsproblemer, og er klar til at udsende advarsler og gribe ind, hvis det skulle være nødvendigt.
HD-bakspejlskamera
Et tagmonteret kamera giver kontinuerlig udsyn bagtil, mens det specialdesignede kamerahus beskytter mod vand og snavs.
Udsyn bagtil
Med en HD-skærm på 1480 x 320 pixels viser bakspejlet mere end det, man ville kunne se gennem en bagrude. Sammen med det bredere synsfelt er synligheden i mørke og regnvejr også væsentligt forbedret.
Designet til at holde sig rent
Huset til det tagmonterede kamera er designet til at lede luftstrømmen og holde vand og snavs væk fra linsen, hvilket sikrer et uhindret udsyn til enhver tid.
2-vejs spejl
Ved hjælp af fanen på undersiden af bakspejlet kan man skifte mellem et live-feed bagfra eller en visning af de bagerste passagerer.
Dashcam
Optagelsesapp til dashcam'et fungerer separat fra ADAS og optager vejen foran under kørsel. Den filmer og gemmer optagelserne, når dette aktiveres via midterdisplayet.

Intelligent belysning
Den adaptive lysteknologi i Polestar 4 forbedrer udsynet under alle kørselsforhold og skaber tillid, samtidig med at den øger sikkerheden under kørslen.
Pixel LED-forlygter med Adaptive High Beam
Gennem 32 individuelt styrede Pixel LED'er i hver lygte tilpasser Pixel LED-forlygterne løbende deres lyskegle til de omgivende trafik- og lysforhold. De kan skygge for flere områder foran bilen for at sørge for maksimalt udsyn uden at andre bilister bliver blændet.
Fås som opgradering.

Aktivt fjernlys
Polestar 4 fås med Active High Beam-teknologi som standard. Teknologien benytter kamerasensorer i forruden til at identificere forlygter på modkørende køretøjer og baglygter på forankørende og skifter automatisk fra fjern- til kørelys ved registrering af køretøjer.
Miljøtilpasning
Forlygterne kan automatisk justere spredningen på lyskeglen ud fra mængden af lys omkring bilen. I lysere omgivelser bliver keglen bredere for at øge udsynet til at andre trafikanter ude i siden såsom fodgængere og cyklister.
Home Safe Lights
Lad dine primære forlygter forblive tændte for at forbedre belysningen uden for din bolig. Tidsintervallet, de skal være tændt, kan indstilles på midterdisplayet.
Parking assistance
De fire særligt tilegnede parkeringskameraer og de 12 ultrasoniske sensorer hjælper dig med at navigere ind og ud af parkeringsbåse. Audiovisuelle advarsler hjælper føreren med at undvige forhindringer.
360º- og 3D-udsyn
Polestar 4's surround-view-teknologi gør det muligt at manøvrere mere behændigt, hvor pladsen er trang. Ved hjælp af for- og bagkameraerne samt begge sidespejlskameraer kan systemet vise et top-down-billede eller en interaktiv 3D-visning af bilen på midterdisplayet med mulighed for at vælge specifikke vinkler.
Cross Traffic Alert with brake support
Når der bakkes ud af indkørsler, parkeringsbåse og rundt om hjørner, advarer Cross Traffic Alert mod biler, cyklister og fodgængere, der nærmer sig. Hvis føreren fortsætter med at bakke, bremser Polestar 4 automatisk op, hvis der er fare for sammenstød.
Førerassistance
Sikre rejser og problemfri kørsel går hånd i hånd. Førerassistentfunktioner giver en følelse af sikkerhed uden at gå på kompromis med den autentiske køreoplevelse.
Pilot Assist
Pilot Assist fungerer sammen med Adaptive Cruise Control og holder øje med afstanden op til den forankørende og vognbanemarkeringer. Ved hastigheder op til 130 km/t støtter systemet føreren ved at foretage blide styrejusteringer for at holde Polestar 4 centreret i egen vognbane.
Fås som opgradering.
Adaptive Cruise Control
Lad Polestar 4 hjælpe dig med at overholde en sikker afstand op til den forankørende. Adaptive Cruise Control justerer bilens fart i henhold til det forankørende køretøj.
Vognbaneassistance
Vognbaneassistance hjælper med at holde bilen fra utilsigtet at køre over i andre vejbaner. Assistenten er aktiv ved hastigheder mellen 60 og 200 km/t og vil automatisk korrigere bilens bane med små styringsjusteringer og en lydadvarsel, hvis disse justeringer ikke er nok.
Oncoming Lane Mitigation
For at undgå at krydse vognbanemarkeringer over i modkørende trafikanter advarer Oncoming Lane Mitigation føreren med audiovisuelle advarsler. Systemet hjælper også med at styre bilen tilbage i sin egen vognbane.
Intelligent Speed Assist
Denne funktion hjælper dig med at undgå at køre for stærkt ved at registrere hastighedstavler og vise den skiltede hastighedsgrænse i førerdisplayet. Hvis bilen overskrider grænsen, hører føreren en advarselslyd.
Blind Spot Information-system
Blind Spot Information-systemet registrerer køretøjer, der skal til at overhale og giver et advarselsblink i de rammeløse sidespejle. Hvis føreren fortsætter med at skifte vognbane, guider styretøjsassistenten Polestar 4 tilbage i sin oprindelige vognbane.
Forebyggende sikkerhed
Med sin vifte af sensorisk udstyr vurderer Polestar 4 løbende sine omgivelser og førerens adfærd, så den er klar til at advare og gribe ind for at forhindre ulykker.
Front and rear collision avoidance
Ligesom alle andre Polestar-biler er Polestar 4 også udstyret med advarselssystemer mod sammenstød for- og bagfra. De kan hjælpe med at stoppe bilen, hvis der er brug for det, og aktivere katastrofeblinket for at gøre modkørende og bagfrakommende opmærksomme på situationen.
Road Sign Information
En bil, der kender færdselstavlerne. Road Sign Information-systemet genkender og viser hastighedsbegrænsninger og andre trafiktavler på førerdisplayet. Det vil også informere føreren om overskridelse af hastighedsbegrænsningen, eller om der er fartkontroller i nærheden.

Driver Monitoring System
Driver Monitoring System (DMS) sporer førerens øjen- og hovedbevægelser for at identificere tegn på distraktion eller træthed. Systemet udsender straks hørbare og visuelle advarsler, når det er nødvendigt, uden at gemme eller dele nogen billeder.
Exit assist
Polestar 4 advarer mod udkørsel, når objekter som fodgængere, cykler og andre køretøjer nærmer sig bagfra. En LED-lampe blinker på det rammeløse spejl, der er tættest på den registrerede bevægelse, og der lyder en advarsel, hvis en dør åbnes.
Beskyttende sikkerhed
Passagerkabinen er konstrueret med stål i ultrahøj styrke for at beskytte passagererne ved sammenstød. I tilfælde af en kollision trigger sensorer front-, side- og inderside-airbaggene så man mindsker risikoen for skader på alle passagerer.

I alt syv airbags udløses i tilfælde af en kollision.

Batterisikkerhed
En ramme i stål og aluminium omkranser batteripakken for at mindske risiciene for skader ved kollisioner. For at øge sikkerheden yderligere indeholder Polestar 4 også yderligere sikkerhedsforanstaltninger, der skal mindske risikoen for at noget som helst rammer batteripakken, hvis bilen skulle blive ramt fra en vinkel.

Elektronisk beskyttelse af batteriet
I det øjeblik Polestar 4 registrerer, at bilen har været ude for en ulykke, slår den automatiske sikkerhedsteknologi til. Batteripakkens højspændingssystem frakobles automatisk resten af bilen, hvilket kraftigt reducerer risikoen for, at der sker skade på de elektroniske kredsløb.

Direkte assistance
De to knapper i loftkonsollen foretager direkte opkald i tilfælde af en ulykke, eller hvis bilen bryder sammen. Connect-knappen bruges til at kontakte Polestar vejhjælp i tilfælde af et fladt hjul eller et afladet batteri. SOS-knappen er beregnet til nødstilfælde såsom ulykker. Ved alvorlige ulykker ringer Polestar 4 automatisk efter hjælp.
Bliv klogere på Polestar 4
- Billederne tjener udelukkende til illustration.