Det fem bedste veje: Version Europa

Blandt de fem bedste veje til jeres sommertur finder vi både snørklede bjergveje og fartindbydende motorveje.

A Polestar 2 driving in a dark desert, light grey sky

Sommerferien står for døren, og tiden bag skærmen begynder at føles længere end en skandinavisk sommerdag. Vi knokler derudaf, men det kan ikke undgås, at vi også bliver ramt af overspringshandlinger. Når det – en sjælden gang – sker, hænder det med at manifestere sig som sommerferieplanlægning. Og for det meste handler den planlægning om, hvor vi skal køre hen denne sommer.I et forsøg på at vande to tulipaner med en slange  har vi skrevet en liste over nogle af de veje, man er nødt til at opleve. På den måde kan vi registrere tiden, vi bruger på at lede efter det perfekte europæiske roadtrip for vores Polestars, som arbejdstid. Med Google street view som vores guide  starter vores digitale rundrejse igennem Europa i det sydlige Tyskland. Den tyske vinrute løber 85 kilometer fra Bockenheim i nord til Schweigen i Pfalz. Området er kendt for sin Riesling-produktion – ja, du får brug for en chauffør – og huser flere verdenskendte vinmarker og -gårde. Men den aromatiske drik er blot én af de mange ting, der gør denne vej værd at bruge watt på.  Pfalz er hjemsted for en række eventyrlige slotte såvel som Tysklands største sammenhængende skov. Det betyder også masser af vandreruter, så der er rig mulighed for at nyde det smukke landskab både rullende og gående. Og som om det ikke skulle være nok, så har området også været certificeret som et bæredygtigt rejsemål siden 2020.Vi fortsætter vores trådløse tur over grænsen til Schweiz. Midt i alperne ligger Nufenenpasset. Sørg for at dine passagerer har masser af plads på kameraet for, der gemmer sig en ny bjergtop bag hver et hårnålesving her. Rejsen gennem Nufenenpasset er helt klart et mål i sig selv, men at nå passets højeste punkt er belønning ud over det sædvanlige. Fra toppen kan man se Griesgletcheren og Finstaraarhorn, der rejser sig 4.274 meter over havoverfladen. Turen ned derfra er en god blanding af lige strækninger og flere hårnålesving. 37 km og uendeligt mange billeder senere står du dog tilbage med lidt af et problem: Hvilket foto skal du bruge til din Insta?

Polestar 2 driving in a desert looking environment

Vores satelitforbundne   ekspedition tager til det nordlige Portugal, hvor vi finder N-222. Denne vejstrækning er blevet bedømt til at være blandt verdens bedste og løber langs floden Douro fra Peso da Régua til Pinhão. Langs ruten oplever man det smukke portugisiske landskab, mens man krydser intet mindre end tre områder med UNESCO Verdensarv: Flodlandet omkring Porto, vinregionen Alto Douro og stenudskæringerne i Vale do Côa Ligesom med vinruten i Tyskland er dette også en rejse, der er ligeså mindeværdig inde fra bilen som udefra.Sidste år besøgte vi byen Ronda i Sydspanien, hvor vi udforskede rute A-397 fra Marbella til Ronda. Det andalusiske bakkelandskab er rent ud sagt et af det smukkeste steder, vi har kørt. Og skulle du have fået lyst til at prøve kræfter med flere ture i området, der kan leve op til vejen til Ronda, så har vi fundet frem til N-340 fra Adra til Malaga. Siden indvielsen af denne glemte perle er antallet af trafikanter på den faldet støt gennem årene, hvilket gør denne kystvej til en ren drøm at køre. Cruise langs den spanske kyst med Middelhavet på din venstre hånd og de spanske bjerge til højre for dig. Sæt Julio Iglesia på anlægget og solbrillerne helt ned på næsetippen, mens du cruiser af sted og glæder dig over, at du ikke sidder fast i trafikken oppe på motorvejen.Langt fra Spaniens solskinsbeklædte kyster – og de majestætiske Alper – finder vi den sidste af vores must-drive-veje: Vildmarksvägen. Ruten befinder sig langt oppe i Sverige både geografisk og vertikalt, da den med sine 879 meter over havoverfladen er Sveriges højest beliggende vej. Som navnet antyder, fører denne vej dig helt ind i hjertet af den vilde natur – der, hvor man må vie for alt fra rensdyr til losser. Vejen er bygget cirkulært op og tilbyder 500 km smuk fauna, som du takket være den svenske Allemandsret frit kan udforske. Og bare rolig, selvom om du er langt fra civilisationen, så er der ladestandere nok til, at din elbil kan klare turen uden problemer.Som du vil opleve med disse fem ruter, handler et roadtrip ikke kun om vejen men også om køretøjet. Så sluk for lysstofrørene og tænd for LED-forlygterne og kom ud og oplev den sande, ufortyndede glæde ved kørselvferien. *Chancerne for rent faktisk at se en los næsten er lig nul, men i en lydløs elbil er muligheden der i hvert fald.

Relateret

Tanja Sotka approaching her Polestar 2.

Beyond the Road: Tanja Sotka

Velkommen til tredje episode af Beyond the Road, der er en artikelserie, hvor vi sætter fokus på Polestar-ejeres historier fra hele verden. I dette afsnit mødes vi med ejendomsmægler Tanja Sotka i afsidesliggende og rolige Lapland i Finland, hvor hun har fundet mening med tilværelsen.