Eventyret om elbilen: et helteepos

Fra kaldet til eventyret til afgrundens rand – og den episke genrejsning. Eventyret om det elektriske køretøj har alle grunddelene til en episk fortælling.

White and red light from a Polestar 2 illuminating the darkness.

Helteeposset er et almindeligt brugt narrativ inden for film og litteratur, hvor hovedpersonen tager ud på et eventyr, der vil forandre deres liv for altid. Den amerikanske forfatter Joseph Campbell var den første til at beskrive denne struktur som efterhånden er at finde i stort set alle de store eventyrfilm. Uanset om hovedpersonen hedder Frodo, Luke eller Mulan, så følger alles helteeposser nogenlunde samme heroiske grundopskrift.Elbilens epos er en lidet fortalt historie. Men som alle andre episke fortællinger er den værd at fortælle.Første del af et helteepos er kaldet efter eventyr. Beviser for mindre produktion af elbiler går helt tilbage til 1830'erne, men disse tidlige biler blev sjældent til mere end prototyper. Grundet klodsede styreegenskaber, lave hastigheder og en begrænset rækkevidde skal vi helt op til slutningen af 1800-tallet, før den første praktisk anvendelige elbil så dagens lys. Den amerikanske kemiker William Morrison byggede et køretøj med plads til seks passagerer og en maks hastighed på 23 km/t. Det var i virkeligheden ikke meget mere end en elektrificeret hestevogn, men den var med til at sætte skub i interessen for elektriske køretøjer og markerer starten på eventyret om elbilen.Anden del omhandler vores helts udfordringer og hvordan den voksede med opgaven. Ved slutningen af det 20. århundrede begyndte elbilen at indtage verden. New York havde endda flere end 60 elektriske taxaer. På det her tidspunkt dominerede de hestetrukne kareter dog stadig transportsektoren, så elbilen egentlige modstandere var de andre nye typer automobiler. Nærmere betegnet de damp- og benzindrevne køretøjer.Dampmotoren havde været i brug til køretøjer sinde 1870'erne, men de viste sig aldrig at være nogen særligt effektiv løsning. De var lang tid om at komme i gang og skulle bruge store mængder vand, så de kunne slet ikke hamle op med de nye elbiler.Den anden modstander, benzinbilen, skulle dog vises sig at være en noget større trussel. Men benzinbilen havde også sine ulemper. Udover at larme og udstøde ubehagelige røggasser, var den manuelt krævende at køre. Der skulle hele tiden skiftes gear og der skulle et besværligt håndsving til for at få dem i gang, så i det store hele var det ikke særligt rart at sætte sig bag rattet i benzinbilen.Elbilen derimod havde ingen af damp- og benzinbilernes problemer. De blev hurtigt populære bland byboere, da de var perfekte til hurtige, korte ture rundt i byen. I takt med at flere og flere fik adgang til elektricitet i starten af 1900-tallen, blev det også billigere at oplade elbilen, og deres popularitet voksede. På et tidspunkt i starten af de sidste årti var hver tredje bil på vejene en elbil.Men lige som brugen af elbiler virkelig begyndt at tage fart, blev der kastet grus i elmaskineriet. Her starter næste dele af helteeposset: Afgrundens rand.I 1908 så Ford Model T dagens lys og den gjorde benzinbilen både tilgængelig og til at betale for. Med en pris på under det halve af en elbil skulle Ford Model T hurtig komme til at dominere markedet for automobiler. Hvad værre var, så gjorde opdagelsen af råolie i Texas benzin endnu billigere, og det blev hurtigt muligt at tanke sin benzinbil op alle steder i USA. En billigere konkurrent, øget tilgængelighed til benzin og en mangel på elektricitet i landdistrikterne blev for meget for elbilen, og i 1935 var den helt forsvundet.

A white Polestar 2 driving on the road between mountains at dusk.

I løbet af de næste 30 år var det ikke til at støve en elbil op. Først i slutningen af 1960'erne begyndte spor efter elbiler at dukke op igen. Stigende oliepriser og mangel på benzin tvang den amerikanske regering til at se sig om efter alternative transportmidler. Dette førte til en fornyet interesse i forskning og udvikling at el- og hybridbiler. Men kampen skulle vises sig at blive hård.30 års manglende forskning placerede 70'ernes elbiler langt bag efter deres benzindrevne konkurrenter, hvad angik på rækkevidde og trækkraft. Vi skal helt op til det 21. århundrede før elbilen finder sin genoprejsning – helteepossets næste del.I stil med Samvis Gammegods ikoniske brandmandsgreb om Frodo, blev Toyota Prius elbilens redningsbil. Verdens første masseproducerede elhybrid-bil tog verden med storm. Med punkter som stigende benzinpriser og en bekymring for global opvarmning øverst på dagsordenen var vejen lagt for et comeback blandt elbilerne. På det her tidspunkt arbejdede et lille amerikansk start-up i al hemmelighed også på deres drøm om at skabe en luksuriøs elsportsvogn, der skulle ændre verdens syn på elbiler for altid. Teslas succes skabte tsunami-store ringe i bilbranchens vande, der fik alle de store fisk i dammen til at investere i elektrificering. Bilmærker fra hele verden begyndte at skifte forbrændingsmotorerne ud med elmotorer. Vores helts genoprejsning var fuldendt.I dag har elbiler en større tilstedeværelse end nogensinde før. I Norge kører flere end 90 procent af alle biler på strøm, og i EU planlægger man at forbyde salget af ICE-køretøjer i 2035. Det er gode nyheder for vores genopståede helt.Vi er lykkelige over at være en del af dette eventyr, men vi ved også godt, at vi stadig har en lang vej foran os. Vores helteepos er ikke ovre endnu. Der stadig stier, der skal betrædes, bjerge, der skal bestiges, og drager, der skal bekæmpes. Det her ikke slutningen, men er det er muligvis slutningen på begyndelsen.

Relateret

Ræs mod en tidligere rally-mester i bakgear i Polestar 4

To kørere. Én iset bane. Polestar 4. Og et racerløb i bakgear.