Spotify Group Sessions Beta sætter en stopper for chaufførernes stereomonopol.

Alle kender den type chauffør. Den der kræver sin ret over audiosystemet, så snart bilen rammer vejen og smider yndlingsalbummet på repeat. Den her er til alle jer passagerer, som lytter med. Det er tid til at gøre noget og stoppe chaufførens monopol på playlisten.

Vi ved allesammen godt, hvordan chaufføren ikke altid har den bedste musiksmag, det siger min familie i hvert fald. Tilføjelsen af Group Sessions Beta fra Spotify er en fantastisk måde for de andre i bilen at få indflydelse på spillelisten og smide deres egne yndlingstracks på.
Thomas Ingenlath

Bilradioen har fået en egalitær makeover, som ikke gør brug af sammenfiltrede AUX-kabler. Nu får alle Polestar 2'ere med Spotify installeret adgang til den nye funktion Spotify Group Sessions Beta. Med denne funktion kan passagerer med Spotify Premium-konti afspille musik i bilen, uden at de behøver at logge ind og ud af forskellige konti. Og vigtigst af alt så behøver føreren ikke bekymre sig om at holde orden på spillelister og sange i kø.

"Vi ved allesammen godt, hvordan chaufføren ikke altid har den bedste musiksmag, det siger min familie i hvert fald. Tilføjelsen af Group Sessions Beta fra Spotify er en fantastisk måde for de andre i bilen at få indflydelse på spillelisten og smide deres egne yndlingstracks på", bemærker Thomas Ingenlath, Polestar CEO, indsigtsfuldt.

Ved at scanne koden i Spotify-appen i Polestar 2'eren kan passagerer med samme app på en smartphone danne en gruppesession. Ved at gøre det opretter deres smartphones forbindelse til bilens app, så de frit kan sætte sange, podcasts og spillelister til afspilning. Hvis chaufføren virkelig ikke kan lide, hvad der bliver sat på, kan de altid fjerne adgangen for de andre.

 Enden på chaufførens stereomonopol bebudes måske af en demokratisk blanding af genreudvidende spillelister. Nu har alle passagerer mulighed for at dele deres yndlingssange. Værs'go at vælge.

Relateret

Polestar 3 and Polestar 4 in front of the Barker Hangar at Polestar Day.

Polestar Day: En forsmag på fremtiden for elektrisk kørsel.

En platform for teknologi. En hovedtale, der præsenterede fremtiden for elektrisk omstilling. Nye biler og nye innovationer. Et sted, hvor Polestar-fans kan se, hvad der er i vente. Det er, hvad Polestar Day er.

Polestar Nyhedsbrev

Tilmeld dig
Polestar © 2023 Alle rettigheder forbeholdes
JuraEtiske reglerDatabeskyttelseCookiesTilgængelighedserklæring