Nyheder

Precept: en redefinering af premium

Vi har redefineret elektrisk performance. Vi har redefineret autobranchens detail-oplevelse. Nu redefinerer vi premium.

Når det har handlet om biler, så har premium altid været udtrykt i krom, læder og træ. Vi har sat os for at skabe et paradigmeskifte ved at hente inspiration fra modeverden og mulighederne i upcyclede materialer. Udnyttelsen af nye processer og materialer har gjort de gamle standarder forældede.

"Som et ungt bilfirma ville det være en forspildt chance, hvis vi blot benyttede de samme fremgangsmåder, som bilbranchen har fulgt i årtier. Vi har kigget nøje på, hvordan samfundet ændrer sig, og på hvordan tingene bliver gjort anderledes nu, og vi spurgte os selv: Hvordan påvirker det vores måde at tænke på? Hvad gør det ved vores paradigmer?" fortæller Maximilian Missoni, Head of Design for Polestar.

Således fandt vi frem til et nyt sæt materialer til det nye premium. Sæderne er f.eks. lavet i 3D-strik: et vævet stof lavet af 100 % genbrugte PET-flasker. Andre interiørdele er lavet af biovinyl, som er sammensat af flaskepropper og genbrugt kork. Autotæpperne er fremstillet i et materiale, som er lavet ud af genbrugte fiskenet. Sammen med detaljer i genbrugt aluminium giver disse højteknologiske og bæredygtige materialer et helt nyt udtryk til premium.

Et andet produkt, der bruges i Precept'en, er en hørbaseret komposit, som er skabt af det schweiziske firma Bcomp. Når det blive belyst bagfra, skiller materialets naturligt regulære og geometriske mønster sig virkeligt ud.

Det bygger videre på grundstenen fra den materielle innovation, vi så for første gang i Polestar 2'eren med WeaveTech, vores veganske dykkerdragtinspirerede materiale. Det er et innovativt og unikt indtræk, som ikke ligner læder, og som både er fugt- og smudsafvisende. Precept'en tager det næste skridt væk fra de traditionelle designtilgange og bidrager med sit eget udtryk for premium.

Relateret

Forudsigelser af den nære fremtid: Polestar og Balenciaga

Utallige designere har fundet deres muse i den nære fremtid. Den sætter rammer op for kreativiteten, så den kan blomstre uden at miste rodfæstet i virkeligheden. Polestar Design Contest og Polestar Precept er et par af vores udforskninger af den nære fremtid. “Afterworld: The Age of Tomorrow” er Balenciagas. Og de har spurgt, om Polestar vil være en del af den.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: