Polestar 1'eren træder ind i sin sidste produktionsrunde
Ting bliver til samleobjekter af tre grunde: sjældenhed, skønhed og en indre værdi for et bestemt publikum. For at kunne kaldes et samleobjekt, skal genstanden opfylde et af de førnævnte kriterier.
Polestar 1 opfylder alle tre.
For det første er dens skønhed ikke til diskussion. Den lave tagline, de markante proportioner, skarpe designlinjer og den skulpturelle brug af kulfiber er første kapitel i en ny fortælling om design, der kommer til at handle om højteknologisk minimalisme i den elektriske tidsalder.
For det andet er Polestar 1'eren meget mere værd end sit prisskilt. Dens tredobbelte batteriopstilling betyder, at den kan prale med den længste rækkevidde på ren strøm af alle hybrid-biler. Den er produktet af en ægte besættelse af detaljer med testrunderder tager måneder og designlinjer, som tweakes på micron-niveau. Hybrid-transmissionssystemet på 609 hk og 1.000 Nm drejningsmoment har både kompressor og turbo, hvilket giver en køreoplevelse, som er responsiv, spændende og uforlignelig.
For det tredje er den sjælden. Polestar 1'eren var vores åbningssalve – et vådeskud på tværs af den traditionsbundne bilbranche. Den var vores måde at annoncere ankomsten af en ny spiller på markedet. En spiller med fokus på design, performance og bæredygtighed. Den var aldrig bestemt for storproduktion. Polestar Chengdu anlægget, hvor Polestar 1 bliver bygget, var med vilje bygget til at hæve barren med en produktionsafgrænsning på tre år
Vi er kommet til det tredje år.
De sidste produktionsreservationer for en Polestar 1 bliver snart tilgængelige. Det er sidste chance for nogen, samler eller ej, at få fingrene i, hvad der helt sikkert kommer til at blive et samleobjekt. I alle begrebets betydninger.
