Polestar 0-projektet: Taskforcen

Det virker altid helt uoverskueligt at skabe ægte forandring. Men hvis det er det, der skal til, så er vi nødt til at finde en løsning. Det kunne f.eks. være at gøre bilindustrien klimaneutral. Og husk det nu: Intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte.

Og Polestar er i den grad et hjertebarn. Et hjertebarn skabt af et opgør med konventionerne og et inderligt ønske om at gøre det umulige. Samme ønske er, hvad der driver os til at realisere Polestar 0-projektet – vores mål om at skabe den første rigtigt klimaneutrale bil inden 2030.

For at være rigtig klimaneutral skal vi ikke ty til off-setting, men i stedet reducere emissioner igennem vores forsyningskæde og i produktionen. Som konsekvens heraf er vi nødt til at gentænke, hvordan vi producerer biler.

Det er en helt vanvittig opgave at skulle opnå fuldkommen klimaneutralitet igennem hele værdikæden for et så komplekst produkt som en bil. Så vi har udpeget en intern taskforce under kyndig ledelse af ingeniør og automobilveteran Hans Pehrson til at være en central del af vores forskning og udvikling.

Projektet er blevet delt op i tre faser, der leder frem mod vores 2030-mål. Forberedelserne til første fase er allerede godt i gang og involverer lanceringen af et åbent udbud vedrørende forskning og samarbejde. Dette globale udbud henvender sig ikke kun til leverandører, men til alle, lige fra iværksættere til opfindere, investorer, universiteter, forskere, myndigheder og selv den menige forbruger.

Derudover skal den nyoprettede taskforce også fokusere på at skabe samarbejder, der kan være med til at spore samtlige kilder til CO2e fra hver eneste lille del i hele forsyningskæden.  Alle trin, fra råstofudvinding – eller genvinding – til overdragelse af bilen, skal evalueres i forhold til, om der findes allerede implementérbare løsninger, eller om de skal udvikles først.

"Klimatiltag er et samarbejde", mener Hans Pehrson. "At opnå klimaneutrale moderne produkter er absolut nødvendigt for vores fremtid. Biler er komplekse, de består af titusinder dele og beror på indviklede niveauer af leverandører og underproducenter. At gøre bilen klimaneutral er derfor ikke kun en ekstremt vigtig udfordring, men også en ekstremt svær én.  At prøve at forstå og acceptere den udfordring er første skridt, og for at gå hele vejen er vi nødt til at samarbejde på måder, vi aldrig har gjort det før. Det her er ikke en solomission".

Forskningsudbuddet følges op af avanceret ingeniørarbejde og produktudvikling.

Polestar 0-projektet er den største udfordring, vi kunne stille os selv. Og jo tættere vi kommer på nul, des sværere bliver den. Men i stedet for kun at se forhindringerne, burde industrien se på risikoen ved ikke at have højere ambitioner og huske på, at intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet. Der er ingen tid at spilde.

 

Relateret

Hastværk er ikke altid lastværk: Opgraderinger af Polestar 2

Tålmod. Det er som regel et træk, vi priser. Der findes et utal af talemåder og ordsprog, der handler om at alt godt kommer til den der venter. Tålmod er en dyd, siges det. Men når det kommer til at rette op på miljøkatastrofale fejl, er det en luksus. En luksus, vi ikke kan tillade os. Det er grundlaget for opgraderingerne til Polestar 2.

Hold dig opdateret med de seneste nyheder om Polestar

Vores nyhedsbreve er spækket med alt det seneste fra Polestar: nyheder, events, produktinformation m.m.

Tilmeld
Polestar © 2022 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: