Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

Livet med en Polestar: til Korsika og hjem igen

Når man læser om elektriske biler, hører man ofte om den manglende rækkevidde, de skjulte miljøpåvirkninger samt de høje omkostninger. Men det er ikke så besværligt at køre en elektrisk bil, som du måske forestiller dig. Vi syntes, det var bedst at illustrere det ved at lade én af vores kunder fortælle sin egen historie.

Man and two kids standing next to a black Polestar 2 with an open tailgate.

Det var en kølig torsdag eftermiddag, lige udenfor Göteborgs centrum, da vi mødtes med Polestar-ejeren Frans og hans to sønner. I vores søgen efter at lære mere om, hvordan det er at have en Polestar, stillede vi ham spørgsmål om alt fra opladning til, hvordan køreoplevelsen er.Frans blev født i Göteborg, hvor han også voksede op, og han er far til tre og har sit eget snedkerfirma. Da han var yngre, kørte Frans en 96' Passat Kombi med Aston Martin lakeret på siden. Der er gået mange år siden dengang, og nu kører han en Polestar 2. Da vi spurgte ham om, hvorfor han havde valgt at køre elektrisk, gav Frans flere årsager. "Den primære årsag er naturligvis miljøet", siger han som det første, "men det er også bare fantastisk at køre elektrisk".Da han fik sin Polestar 2, blev Frans i starten mødt med blandede reaktioner. Personer i hans omgangskreds påpegede, at elektriske biler ikke er så klimavenlige, som man måske skulle tro, og at det er besværligt at lade dem op. "Mit argument er, at hvis du er nødt til at købe en ny bil, er det naturligvis meget bedre at købe en elektrisk bil i stedet for en diesel", bemærker Frans. Han forstod heller ikke det økonomiske argument, da Frans kunne vise, at han havde sparet penge ved at skifte til elektrisk. "Hvis jeg fortsat havde kørt diesel, ville jeg have betalt i nærheden af 40.000 SEK sidste år, og det er det dobbelte af, hvad jeg betaler nu", siger han. Vores research har vist, at det både er bedre for miljøet og dine personlige udgifter, hvis du kører elektrisk. Og Frans er blot ét eksempel.

Selv om der var nogle skeptikere, fortalte Frans os, at han aldrig havde ejet en bil, som så mange af hans venner gerne ville låne for at prøvekøre den. "Selv om du kun må køre 90 km/t, er det stadig meget hurtigt", siger Frans og smiler.

Sidste år kørte Frans sin Polestar fra Göteborg til Korsika og hjem igen. Med hele familien i bilen kørte han gennem Europa og stoppede adskillige gange undervejs. Om ikke andet viser det, at det ikke begrænser, hvad du kan med din bil, når du kører elektrisk.

På tilbageturen var han nødt til at stoppe for at oplade ti gange mellem Korsika og Göteborg. Med børn i bilen syntes Frans at det fungerede godt, "du kører i to en halv time, og så oplader du i en halv time", starter han, "for en familien med børn er det rart, da børnene kan løbe lidt rundt, og du får dem væk fra deres skærme".

Mens de ventede på færgen til Korsika i 38 graders varme, måtte bilerne ikke stå i tomgang. Af samme årsag sad folk fast i varmen uden air condition. Det er imidlertid ikke tilfældet for Frans og hans familie, da de ikke har en motor, der skal slukkes. "Det tiltrak sig en del opmærksomhed, da folk så os sidde afslappet i en bil med perfekt air condition", siger Frans og griner.

Selv om Frans beskriver turen som en stor succes, ser han stadig potentiale for forbedringer. Mere specifikt bemærkede han, at infrastrukturen til opladning fortsat halter bagefter. Der var mange gange, hvor han var nødt til at stoppe og oplade, selv om der var rigelig med rækkevidde tilbage, ene og alene fordi den næste chance for at oplade var for langt væk.

Ikke desto mindre understreger Frans, at det ikke er et problem han har i hverdagen. Han lader sin bil op derhjemme og har derfor aldrig problemer med, at bilen løber tør for strøm. Uanset om han kører på arbejde, kører børnene til fodboldtræning eller kører i skoven for at gå en tur om eftermiddagen, tænker han aldrig over, om batteriet er opladet. "Det er skønt altid at have en fuldt opladet bil", siger Frans entusiastisk. Vi havde forberedt spørgsmål om betænkeligheder ved rækkevidden, men Frans har ingen. "Jeg tror, du måske har nogle i begyndelsen, men du opdager hurtigt, at hvis du lader bilen oplade natten over, kan du altid køre hen, hvor du vil", siger han.

I gennemsnit kører man 32,9 km om dagen i EU." I bund og grund illustrerer Frans, at den daglige kørsel ikke kræver 400 kilometers kørsel. Og når det alligevel er tilfældet, kan man med en smule planlægning og beslutsomhed køre til Korsika og hjem igen.

Relateret

Black Polestar 2 from behind driving in a winter landscape

5 råd til din Polestar i vintervejret

Når vinterkulden banker på din bildør, er det vigtigt at være godt forberedt. Her har vi samlet fem gode råd, der hjælper dig med at tackle alt fra vinterhjul og dæktryk til dug på ruderne og bremsevedligeholdelse.