Nyheder

Ligesindede: Orrefors

Orrefors er et svensk krystalglasmærke, som laver alt fra glas på stilke til den særprægede gearvælger i Polestar 1'eren. Vi snakkede med COO Lotta Fonsell og Account Manager Lars Sjögren om blyfri krystalglas, grøn energi og om at smugle glaseksperter til Sverige i øltønder.

Kan I starte med lige at introducere jer selv?

Mit navn er Lotta Fonsell og jeg er COO hos Orrefors. Jeg er født uden for Växjö og har i det meste af min karriere arbejdet i Småland. Eller i hvert fald inden for den smålandske kultur, om man vil.

Jeg hedder Lars Sjögren og er projektingeniør og key account manager for Polestar. Jeg har arbejdet for Orrefors on and off i omkring 30 år. Jeg har været her rigtig længe.

 

Hvordan blev samarbejdet med Polestar til?

Lars: Vi producerede midterkonsollen i krystalglas til konceptbilen S80, hvor vi også foreslog at lave gearstangen af krystalglas.

Lotta: På det tidspunkt havde vi ikke rigtig nogen erfaring inden for bilbranchen. Vi har en kultur i vores firma om, at alt skal laves i hånden såsom mundblæste glas og vaser og meget andet. Det er virkeligt spændende: vi kommer fra vidt forskellige verdner, men med samme fokus på præcision. Det var et meget skønt samarbejde, hvor begge parter virkelig arbejdede på at finde en løsning og accepterede udfordringen med at få projektet til at fungere.

 

Hvordan ser processen ud for skabelsen af en gearvælger i krystal?

Lotta: Glaspusteren samler en masse smeltet glas i pusterøret. Så presser de det ned i formen, hvorefter den åbnes igen efter få sekunder. Glasset tages ud, og urenheder bliver brændt væk.

Lars: Det kaldes flammepolering. Så tages den til afkølingsområdet, hvor den står og køler ned natten over.

Lotta: Under afkølingen bliver elementet ført rundt på et transportbælte for en jævnt fordelt afkøling. Det er den mest effektive måde at reducere spændinger i glasset på.

 

Hvor lang tid tager hele processen?

Lars: Smeltningen tager 16 timer. Når vi er færdige om eftermiddagen, starter vi en ny smelteproces, som så er færdig næste morgen, når vi skal i gang igen. Smeltepunktet ligger på omkring 1400°C.

Lotta: Så skal den køle hen over natten, hvorefter tilskæring og polering tager en hel dag mere.

Hvad gør Polestar 1'eren til den rigtige bil til at have en krystalgearvælger fra Orrefors.

Lars: Det er den mest luksuriøse svenske bil i øjeblikket.

Lotta: Det er det perfekte match. Orrefors har en ambition om at være det mest eftertragtede krystal-brand, så vi sigter rimelig højt i klassepyramiden. Det er skønt at have to svenske firmaer, der står for design og høj kvalitet. Det er et godt match med fokus på både kvalitets- og designaspektet.

 

Hvordan opstod Orrefors?

Lotta: Der var engang to generaler, der fik tildelt guvenørskaber i Växjö og Kalmar som tak for tro tjeneste. De blev beordret af Kong Frederik d. 1. til at bygge glasstøberier. De hed [Anders] Koskull og [Georg Bogislaus] Staël [von Holstein] og heraf kom navnet "Kosta". Arbejdsløsheden var ret høj på det tidspunkt, og der var mange jernstøberier i området. Der var ikke så meget viden omkring glasstøberi, så de var nødt til at hente folk op fra Italien.

Lars: Og Tyskland, vist nok også.

Lotta: De blev faktisk smuglet hertil, fordi tyskerne værnede tæt om sine folk. Der er historier om, hvordan de blev smuglet til Sverige for at starte glasstøberierne op.

 

Hvilke historier?

Lotta: Noget med nogle øltønder med mennesker i.

 

Polestars biler er mødepunktet mellem form og funktion ligesom Orrefors' "Beer"-serie er det. Er alle Orrefors' produkter skabt med dette for øje, eller skaber I også rene dekorationer?

Lotta: Eftersom Orrefors benytter klart glas uden farve, har det ikke meget med dekorationer at gøre: Det er form og funktion.

Lars: Jeg har altid sagt, at det er tidløst. Glas er tidløst.

 

Orrefors har en række miljøcertificeringer (såsom ISO 9001:2008). På hvilke måder arbejder Orrefors på at være et miljøvenligt og bæredygtigt firma?

Lotta: Vi har sat mål for alt, som vi mener påvirker miljøet: kulstofudledninger, energi, vandforbrug og så videre. En af de andre store udfordringer, vi arbejder på, er, hvordan vi kan øge genanvendelsen af brugt glas fra vores nuværende niveau på 75 %. Vi sigter efter at være fossilfrie i 2025. Det er noget, vi har arbejdet på længe.

Lars: Vi kan også kalde os det første firma i verden, der producerer blyfrit krystal. Vi har været blyfrie i tyve år.

 

Er processen med at producere krystal i sig selv miljøvenlig eller -fjendtlig? Og hvorfor?

Lotta: Råmaterialet er kisel, så i den henseende er det meget miljøvenligt, det kræver selvfølgelig meget energi at køre ovnene. Her skifter vi f.eks. fra gas til elektricitet og benytter så meget grøn energi som muligt.

Lars: Og når vi genanvender, lad os sige en gearvælger, bruges der mindre energi. Det er lettere at omsmelte gearskifter end at skulle starte med råmaterialer.

 

Udover den fælles svenske herkomst og fokus på designet, hvilke andre ligheder er der så mellem Polestar og Orrefors?

Lotta: I Småland har folk været rimeligt vant til at mangle ressourcer, og den udfordring har skabt innovation. Sådan tænker jeg også, det er med Polestar. Skandinavisk design er også noget, vi har til fælles. I har en ret raffineret enkelthed, når man kigger efter. Mange af vores produkter viser også skønheden ved det enkle. Det er min tolkning.

 

Kreativitet kræver grænser, ikk'?

Lars: Korrekt.

Relateret

Spotify Group Sessions Beta sætter en stopper for chaufførernes stereomonopol.

Alle kender den type chauffør. Den der kræver sin ret over audiosystemet, så snart bilen rammer vejen og smider yndlingsalbummet på repeat. Den her er til alle jer passagerer, som lytter med. Det er tid til at gøre noget og stoppe chaufførens monopol på playlisten.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: