Nyheder

Journal 12.1

Der er forandring under opsejling. Der bliver ikke længere talt om stempler, brændstofpumper, og katalysatorer. Nu hedder det celler, kilowatt og elektromagneter. Elbilerne er kraftigere end nogensinde, og efterspørgslen har aldrig været højere.

Elektrificering

For mange bilproducenter udgør elbilerne kun en brøkdel af deres produkter i forhold til forbrændingsmotorerne. Hvis vi skal have vendt skuden, er vi nødt til at gøre en dedikeret indsats og fuldstændig omfavne den elektriske fremtid ved at skabe en elektrisk nutid. Vi skal gå all-in. Det gør Polestar allerede.

Fremtiden er elektrisk. Og Polestar er all-in.

Elektrificeringen er den nye normal. Hvad der for kort tid siden blev anset som græsrodsteknologi, som umuligt kunne udfordre brugen af fossile brændstoffer, står nu klar til at gøre lige præcis det.

Fremtiden er elektrisk. Og Polestar er all-in.

Et "pure elektrisk" selskab, som er fokuseret på at gøre tingene rigtigt ... er det perfekte sted at udvikle elbiler.

En true believer af elbiler

Hans Pehrson, Polestars head of Research and Development, byder den brancheomfattende trend velkommen, for det er en forandring han og en lille skare af andre ingeniører har arbejdet på i årevis. Hans indså vigtigheden af og brugbarheden i elbiler årtier før resten af branchen og har i alle disse år konstant arbejdet på at normalisere elbilen. Desværre kunne – eller ville – branchen som helhed ikke følge Pehrsons tankegang.

Men endelig har Hans fundet sin plads, hvorfra han kan iværksætte den forandring, han har kæmpet for i årevis. Som Polestars head of R&D, og vi kunne ikke forestille os nogen anden i den stilling. Så hvad er det, der gør Polestar til så unikt et brand?

"Det er et selskab, der er fuldt fokuseret på at producere elbiler, men har samtidig også adgang til en lang fortid inden for bilproduktion, og det ser man ikke så tit", fortæller Pehrson. "Et 'pure elektrisk' selskab, som er fokuseret på at gøre tingene rigtigt, men som også kan læne sig op ad Volvos massive viden, er det perfekte sted at udvikle elbiler".

Pehrsons passion for elbiler har i årtier været drivkraften bag hans arbejde og har drevet ham til at udvikle elektriske drivsystemer (EPS) og skabe fuldelektriske taxaer til London EV Company (LEVC). Hans har også været med til bygge Volvos første fuldelektriske bil, C30 Electric. Foruden at have givet ham sit daglige køretøj, har C30'eren også vundet ham en Volvo Technology Award overrakt af tidligere CEO Stefan Jacoby for bilens unikke sammenblanding af teknologi og design.

Men nu er Pehrson gået all-in, for han har fundet det rette sted at realisere sine drømme, hvor hans energi og entusiasme finder fokus: Polestar 2'erens værksted. 2'eren bliver Polestars første fuldelektriske bil og kommer til at være rollemodel for alle fremtidige Polestar-biler. Herfra er der kun en måde at komme frem på, og det er med el.

Den tilgang kan Pehrson kun nikke ja til, for i hans optik er omstillingen en nødvendighed. "Vi kan ikke fortsætte, som vi gør nu", mener han. "Jeg ved, hvorfor jeg går på arbejde. Som verdensborgere er vi nødt til at udskifte alle biler". En af de kræfter, som driver Pehrson, er behovet for forbedringer af måden, vi producerer og bruger køretøjer på. Det behov er også en af grundene til, at han ikke føler, at branchens pludselige omstilling ikke er nok – ikke endnu i hvert fald.

Alle, der træder ind i en Polestar 2, træder ud igen som fans.

Interaktioner med bilen

Ét af de vigtigste aspekter ved et køretøj er dets brugervenlighed. Det skal være nemt at køre og ligeså nemt at interagere med. Én af de mest spændende features i Polestar 2's intuitive, unikke og nyskabende brugergrænseflade er displayet, som vækkes til live, når føreren nærmer sig bilen. Displayet lyser op og viser batteriets opladningsniveau, resterende tid til fuld opladning og bilens nuværende rækkevidde, før døren overhovedet bliver åbnet. Når føreren sætter sig ind, lyser displayet mere op og kommer stille og roligt helt op at køre, mens det tilpasser sig førerens tilstedeværelse. Det er Polestar overbevisning, at biler skal tilpasse sig føreren og ikke omvendt, som det har været tilfældet, lige siden mennesket proppede hestene ned i en motor.

Polestar 2's batteri er ikke bare et batteri. Det er også med til at:

– reducere vejstøj med 3,7 dB

– forøge vridningsstivheden, som igen giver en mere fleksibel kørsel

– skabe bedre balance og manøvredygtighed pga. placering i bilens længde.

Et batteri med mange facetter

En måde at tilskynde forandring på er ved at bygge elbiler, som folk faktisk har lyst til at køre i, med avant-garde design og nyttig teknologi – og så lidt mere. Det er her, Polestar 2 kommer ind i billedet.

Ligesom med alle de andre komponenter i Polestar 2'eren er batteriet optimeret til performance og hæver bilen over andre elbiler. Batteriet er af natur stift og fast, og de evner har vi brugt til at give Polestar 2'eren mere vridningsstivhed, hvilket igen øger manøvre- og reaktionsdygtighed for en uovertruffen køreoplevelse.

Ligesom med alle de andre komponenter i Polestar 2'eren er batteriet optimeret til performance og hæver bilen over andre elbiler.

Det er også med til at løse et andet problem blandt elbiler: vejstøj. Elbiler er i sig selv stille, men uden motorstøjen bliver udefrakommende lyde det mere markante. Det kan forstyrre køreglæden. Udover at være støjreducerende er Polestar 2's batteri også med til at reducere vibrationerne på ujævne vejtyper. Batteriet erstatter de traditionelle materialer, som bliver brugt til reduktion af støj og vibrationer. Resultatet er en glidende fredfyldt køretur, uanset om det er på motorvejen eller indkørslen til campingpladsen.

Polestar 2'eren er specialbygget til at passe perfekt ind i det moderne liv. Ladetider, batterikapacitet og rækkevidde er alt sammen blevet optimeret for at gøre Polestar 2 til en alsidig, kraftfuld og miljøvenlig bil, som er lige dele sikker familiebil og avant-garde, moderne køretøj.

Den nye standard

Det her er præcis, hvad der er brug for, ifølge Hans. Han tror på, at når først folk har oplevet en elbil, vil de aldrig køre andet igen. "Alle, der træder ind i en Polestar 2, træder ud igen som fans", hævder han.

De bliver fans, dels fordi Polestar 2'eren ikke er bil, der råber højt om sig selv. Det er en førsteklasses bil fra et selskab, der er kendt for sit avant-garde design og -teknologi – som tilfældigvis er elektrisk. Eftersom elektrificering bliver den nye normal, ser vi ingen grund til at reklamere med, at det er en elbil.

Polestar 2 bliver den nye standard inden for elbiler, på samme måde som elbiler bliver den nye standard inden for biler. Den omstilling, som Pehrson og hans ligesindede har ventet på, er endelig ved at være her, og Polestar står i spidsen for den.

Relateret

Polestar 3 vil blive produceret i USA

Polestar er en virksomhed baseret på en idé, ikke på et sted. Uanset hvor vi finder de bedste faciliteter, omstændigheder og viden, der kan hjælpe os mod en mere bæredygtig, elektrisk mobilitet, er det dér, vi vil være. Derfor vil Polestar 3 blive produceret i USA.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: