Spring frem til hovedindholdet
Polestar 2

Journal 10

Arkitektur, der taler sit eget sprog. Der er både en symbolsk og en praktisk grund til hvert eneste materialevalg, hver eneste del af en struktur. Med andre ord kan arkitektur sende et budskab, og det er præcis det, Polestar Spaces gør. Uanset om det er en forhandler, en udstillingsstand, eller det nye Polestar HQ, så er alle Spaces designet med samme mål for øje.

Polestar Headquarters, known as The Cube.
Det bør være arkitektur, der påvirker den måde, du går, taler og føler på. Det er ikke et miljø, hvor du føler, du er hjemme. Det skal skærpe dine sanser.
Pär Heyden, Polestars Head of Brand

Sig det med arkitektur

Det er bilerne, som disse skærpede sanser skal være fokuseret på. I disse Spaces er bilen ophøjet, og indtager sin retmæssige plads som centrum for opmærksomhed. Polestar-biler er udviklet af bilentusiaster med en forkærlighed for detaljer. "Less is more", og det der er tilbage, er fejlfrit. Essensen af mærket vil blive afspejlet på alle de steder, hvor Polestar kommer i kontakt med folk, fra udstillingsstande til forhandlere.

Og som alt andet, der vedrører Polestar, kommer inspirationen indefra. Den pureste progressive performance er et mantra, der dækker alt ved Polestar, ikke blot bilerne. For at sikre, at budskabet kommunikeres ud af alt, der bærer Polestar-symbolet, blev det oprindelige design af Spaces udført internt. Ingen udefrakommende påvirkninger, ingen designkommiteer, ingen konsulenter.

A white Polestar 1 displayed in a dark, minimalistic Polestar space.
I stedet for at fokusere på mange ting, er vi fokuseret på detaljerne: I stedet for at tilføje noget mere, fjerner man noget, og du retter opmærksomheden mod det, der er tilbage.
Rong Guan, Polestar interior architect

Eventstandene

Bilerne sælger sig selv. Det er teknologien og designet, som er hovedfokusset. Ingen konfetti, fløjter og faner her. Eventstandene er lysende eksempler på vores principper ført ud i praksis. Om det er på Godwood Festival of Speed eller en af de internationale bilmesser rundt om i Europa eller Kina, så kan bilernes tilstedeværelse mærkes. De minimalistiske Polestar-stande er unikke fredelige oaser i centre af ellers hektiske messer. De er designet til at pirre folks nysgerrighed, så de ikke kan lade være med at komme ind og se nærmere. Facadens design med smalle åbninger, holder for eksempel det meste skjult omme bagved.

Et andet kærkomment aspekt ved standene var vores altid aktive fokus på detaljen, et aspekt som er yderst vigtigt i minimalismen. Detaljefokus og minimalisme går hånd i hånd, mener Polestar interior architect, Rong Guan. "I stedet for at fokusere på en masse ting, har vi fokuseret på detaljerne: I stedet for at tilføje mere, tager man noget fra og vender sin opmærksomhed mod det, der er tilbage".

Apropos opmærksomhed, så er det ikke fordi Polestar-standene mangler ting, der kan tiltrække sig den. En kolossalt stor gylden skranke med uhyre skarpe linjer strækker sig langs hele den ene væg og fungerer som et visuelt holdepunkt, når man træder ind i standen – udover at give tiltrængt opbevaringsplads. Så er der siddepladserne. Polestar-standene er ikke hvilestationer med store bombastiske læderlænestole, hvor folk bare falder i søvn. Vi vækker nysgerrigheden, og derfor har vi også brugt auditorie-inspirerede bænke, som leder tankerne hen på universiteternes forelæsningssale. Deres egalitære udformning og opstilling giver alle et frit udsyn til bilerne og tilføjer en følelse af rolig symmetri til vores område. Standene er i sandhed fremadskuende og med til at puste nyt liv i de traditionelle bilmesser – lige efter Polestar-bogen.

A large Polestar display in metallic with the Polestar logo.
Polestar Spaces, Golden seatbelt

Polestar Spaces er også mere funktionelle end andre showrooms: betongulvene klarer fint tunge genstande, mens atelierbordene med gummimåtter sørger for sikker fremvisning af designprøverne. Funktionaliteten er ikke kun bygget ind i betongulvene. Atelierbordene fungerer som smart-borde, hvor gæster kan eksperimentere med de forskellige bilkonfigurationer i et virtuelt miljø. Polestar Spaces benytter på klogeste vis både augmentet og virtual reality, så gæsterne kan gå helt ned i detaljen på bilerne. Går man rundt om bilen med en tablet, popper komponenter som bremser og batterier op på skærmen med tilhørende fakta, så man som gæst kan tjekke bilens indre dele ud, uden at løfte mere end én finger. Grænsen mellem det virtuelle og virkelige svinder ind dag for dag, og Polestar Spaces mestrer denne sammensmeltning forbilledligt.

Open cabinet with a Polestar brake on display.
A wall of grey cabinets with a Polestar electric motor on display.

Vores detail-spaces

Formålsfokuserede, selvfølgelig. Vores Spaces understøtter selve bilerne og ikke kun Polestar 1'eren, men også den kommende Polestar 2. De er trods alt showets stjerner, hovedrollerne der står øverst på plakaten. Det har krævet visse designbeslutninger at kunne leve op til den funktion. En minimalistisk og monokrom opbygning, der fremhæver de nøje udvalgte materialer, som er med til at skabe en rolig, dog tankevækkende, atmosfære. Vi har skåret helt ind til benet: betongulve, glas- og metalvægge og selve bilen. "Vi havde virkelig brug for at træde væk fra det traditionelle", fortæller Heyden. "Det ville være meningsløst at skabe et nyt bilmærke, og så bare gøre som alle de andre". Og ingen andre skaber Spaces som indgyder ærefrygt.

Interiøret i vores Spaces er især med til at skabe den ærefrygt, som ikke opleves hos traditionelle forhandlere. Åbent, enkelt og moderne, lidt ligesom et museum eller et kunstgalleri. Og ligesom på museet, så er hver genstand placeret med omtanke. En hel væg er dedikeret til displays med glasindstøbte bilkomponenter, såsom bremser, og skuffer med farve- og materialeprøver. Smukke skarpe billeder af støddæmpere, hjulkapsler og andre dele skinner som rosétvinduer – passende symboler i denne katedral for det glorværdige bildesign. The Church of Polestar, om man vil.

Hvilket måske ikke er nogen dårlig sammenligning. For man fornemmer en form for fredfyldthed, straks man træder ind i et Polestar Space. Her er ingen larmende logoer, ingen brølende brandslogans og ingen ligegyldige livsstilsskilte. Polestar Spaces er strukturel dedikation – dedikation til hyldesten af performance og design. Vores Spaces faciliterer et fokus på bilen: det her er et sted, hvor alle aspekter kan nørdes i ro og mag.

Ærefrygtindgydende.

The Polestar production center on a misty morning.
Vi bygger et produktionscenter, som afspejler vores brand.
Thomas Ingenlath, Polestar CEO

Productionscenteret

Det var det, om hvor bilerne bliver vist frem og møder offentligheden. Men hvad med der, hvor de rent faktisk bliver produceret? I Chengdu i Kina ligger Polestars produktionscenter, som er tegnet af det norske arkitektfirma, Snöhetta. Produktionscenteret omfatter en af verdens mest effektive bilfabrikker og er samtidig et af de mest miljøansvarlige bilproduktionsanlæg i Kina.

På campusset kommer der også til at ligge et customer experience-center med teknologi- og designudstillinger og en særlig testbane bemandet med Polestar-eksperter. Og så må man endelig ikke glemme den unikt udformede og universelt tilgængelige mezzanin, hvorfra gæsterne kan observere hele fabrikken på tryg afstand.

"Vi bygger et produktionscenter, som afspejler vores brand. Et moderne, progressivt, teknisk avanceret og miljøansvarligt anlæg. Det kommer til at være indbegrebet af, hvad Polestar er", fortalte Thomas Ingenlath Chief Executive Officer for Polestar. Polestars produktionscenter i Kina vil demonstrere dette særlige mindset gennem unikke oplevelser for besøgende, imens vil det nye hovedkvarter i Sverige symbolisere de to grundelementer i Polestars etos: progression og innovation.

Polestar-180909-GFXS5202-Pano_preview.jpg
Polestar Headquarters, The Cube, in the afternoon light.

Hovedkvarteret

Thomas Ingenlath har være dybt involveret i de indledende skitseringer af den overordnede arkitektur bag Polestars nye hovedkvarter i Göteborg. Polestars brand-team har arbejdet tæt sammen med arkitekterne fra Bornstein Lyckefors om at skabe en bygning, der udgør selve kernen i Polestar.

Og det er ikke det hele. Bygningen symboliserer også selskabets position som bilbranchens ledestjerne. Den hvide glasfacade på "Kuben" glimter skarpt i den skandinaviske højsol, mens det markante Polestar-logo gløder varmt i den nordiske nat. Polestar HQ er et fyrtårn, som viser vejen for alle, der ønsker at deltage i den utrættelige jagt på elektrisk teknologisk performance.

Polestar Spaces taler for sig selv, og deres røst er ærefrygtindgydende.

Relateret

Modelling Pangaia clothes in industrial area.

Pangaia og Polestar: Forpligtelse og fælles indsats

PANGAIA er en virksomhed, der arbejder med materialevidenskab for at kunne sende problemløsende innovation ud i verden gennem førsteklasses livsstilsprodukter. Deres mission er at omforme modelandskabet og inspirere til og sætte skub bag handlinger for en positiv fremtid for Jorden.