Game over: Vil elbiler være skyld i, at tankstationer trækker stikket?

Der findes lige under 150.000 tankstationer i USA. Sidste år solgte de 500 mia. liter brændstof. Det er et astronomisk højt tal, som næsten kan være umuligt at fatte. Disse petrokemiske anlæg har sat et stort sort aftryk på det amerikanske landskab. Men det skal snart ændre sig. På et tidspunkt ikke så langt ude i fremtiden vil elektrificeringen få samme konsekvens for tankstationerne, som internettet havde for Blockbuster-forretningerne. Men hvad så bagefter? Hvordan vil en verden med ladestationer se ud?

A row of wooden charging canopies
De er en helt ny typologi i vores verden
Alexander Ejsing, Creative Lead Architect hos Cobe

Ladestationen ligger på en lille vej med udsigt over Øresund. En enkelt superladestander står under et let halvtag i lokalt FSC-mærket fyrretræ uden så meget som skyggen af en pumpestation i nærheden. Den naturlige konstruktion falder i ét med de vindblæste omgivelser med sit beplantede tag, der fremmer biodiversitet og forlænger bygningens levetid. Stedet føles lysår fra en verden med tankstationer, asfalt og motorveje. Det er fremtiden inden for transport-infrastrukturen.

Herhjemme skaber den form for ladepunkter røre i andedammen. de er del af en voksende kæde af prisvindende skandinaviske stationer, som er designet af Cobe – et af Danmarks førende arkitektfirmaer – for ladeoperatøren Clever. efter at have prøvet kræfter med byudvikling – herunder den nødvendige infrastruktur og mobilitetsplanlægning – var det næste logiske skridt for firmaet at skifte til udvikling af infrastruktur til elbilopladning. "det var en no-brainer for os at hoppe med på projektet", fortæller Alexander Ejsing, der er creative lead architect hos Cobe. "tankstationerne er begyndt at se lidt trætte ud. Lidt slidte. Folk ser dem som noget, der tilhører fortiden. Med ladestationer? De er en helt ny typologi i vores verden".

Han har ret. Ladepunkter ligner på ingen måde tankstationer. Fri for at skulle tage højde for brandfarlige væsker har arkitekterne fundet ny livsglæde. "Den lille, pludselige ændring i teknologien fra fossile brændstoffer til ren energi ændrer designforholdene fuldstændigt. Der er ingen larm. Ingen gifte dampe. Der er ikke den samme form for stress. Pludselig er alt muligt", siger Alexander. Det betyder helt enkelt flere muligheder for arkitekterne. Placeringer, materialer og designs, der før ikke var mulige, kan nu tages op til overvejelse igen.

Men i stedet for bare at gå løs på opgaven med at designe deres modulopbyggede ladestationer besluttede Alex og hans kolleger sig for at hente se indad for at hente inspiration.

"I mange brancher, og i særdeleshed bilbranchen, når du foreslår noget, der peger mod fremtiden, ser det ofte så futuristisk ud, at det bliver næsten komisk. Vores idé var at tage fremtiden for opladning i en helt anden retning. Vi skal ikke have spraglede neonskilte som logo. Designet skulle være et ikon i sig selv. Så vi tog en mere naturlig tilgang til, hvordan ladestationer skulle se ud", forklarer Alexander om designprocessen bag halvtagene i træ. "Det er måske en danskerting. Vi føler os mest glade og mindst stressede, når vi tager op i sommerhuset. Vi drages af naturens elementer".

Men. Der er også en anden side af historien.

All images: Rasmus Hjortshøj – COAST
Fotos af: Rasmus Hjortshøj – COAST
Wooden canopy and charging point
Den gamle model for optankning var ikke bare upraktisk, den var også fuldstændig ude af trit med, hvordan folk lever og bor.
JP Canton, Vice President of Global Communications hos ChargePoint
De fossile brændstoffers æra

Ultraskarpt neonlys oven på digitaliserede totempæle. Dårlig kaffe, slik i alle retninger. Underjordiske tanke til skjult opbevaring af brandfarlige væsker under stålarmerede betonblokke. Der er ingen grund til at pakke det ind: Tankstationer er hverken en fryd for øjet eller miljøet. Praktiske og sikre; det var, hvad man tænkte på, da man designede disse kulstof-dispensere. Det gjaldt om at få folk ind og ud så hurtigt som muligt. Og i godt 100 år har de haft succes med netop det. Der er i virkeligheden ikke mange kommercielle foretagender, der kommer bare i nærheden af det verdensomspændende netværk, som olieselskaberne har skabt sammen med uafhængige forhandlere. Men sådan har det ikke altid været.

I starten af det 20. århundrede, da bilindustrien var i sin vorden, var der langt mellem tankstationerne. Men så skete der noget interessant. Nok fik introduktionen af Henry Fords Model T i 1908 interessen for automobilen til at stige, men det voksende netværk af tankstationer satte virkelig skub i efterspørgslen efter fossildrevne køretøjer i hele USA. Som tankstationerne sprang op rundt omkring, tog antallet af biler et gevaldigt ryk opad fra 300.000 i 1908 til over 6.000.000 blot ti år senere.

100 år senere befinder vi os ved en lignende skillevej.

"I USA står vi over for begyndelsen på en langvarig, flerårig vækstcyklus. I øjeblikket er der stadig en diskrepans mellem offentlighedens brug af elbiler og infrastrukturen til opladning af dem", fortæller JP Canton, Vice President of Global Communications hos ChargePoint. Selskabet har næsten 250.000 stationer fordelt på 14 markeder, hvilket gør dem til verdens største leverandør af uafhængigt ejede ladestationer. De tilbyder den hardware og software, der skal til for at sikre det pålideligt og omfattende netværk, som elbilister har krav på. Ladeinfrastrukturen er altafgørende for et øget elbilsalg og selskaber som ChargePoint – og alle andre i samme branche – er altafgørende for udbygning af den infrastruktur. "For at få overgangen til elkørsel til at fungere, skal elbilopladning være allestedsnærværende, tilgængelig og pålidelig".

Det er ikke altid lige let af opnå. Meget af verdens ladeinfrastruktur er stadig bygget op på første generations teknologi, der har sine problemer. ChargePoint tror på, at de har løsningen. "For at sikre, at alle bilister kan lade op, når og hvor end de har brug for det, er vi nødt til at implementere store pålidelighedsrelaterede initiativer. De omfatter alt fra monitorering af stationer, uddannelse af elektrikere, stationsrapportering og afmontering, hvis vi skal levere et mere tilgængeligt og pålideligt netværk til vores bilister", forklarer JP. Disse initiativer har resulteret i nogle ret imponerende resultater. I dag ligger oppetiden for deres stationer i Nordamerika og Europa på 96 procent. Planer om at inkorporere AI-læring i deres big data, indgyder håb om at nå op på 100 procent. "Vi ønsker at kunne garantere, at enhver, der stopper ved et ladepunkt, kan lade op".

Game over?

Det er måske nok for tidligt helt at afskrive tankstationer (især når ting som det her stadig bliver bygget). Men hvis man kigger grundigt efter, kan man se velkendte tegn på en branche i problemer. I Norge – som er blandt de hurtigste i verden til at tage elbilen til sig – går det hurtigt tilbage for tankstationerne, og antallet af ladestationer overgår nu antallet af tankstationer. Der sker en lignende udvikling i Storbritannien, hvor antallet af tankstationer nu ligger på omkring 8.000 mod 40.000, da det var på sit højeste. 

En kombination af voksende efterspørgsel efter elbiler, udvidede ladenetværk og fortsatte miljøtiltag fra regeringen kommer til at sætte mere fart på tankstationernes tilbagegang. Og den udvikling er måske tættere på, end vi aner. Ny forskning estimerer, at 80 % af alle tankstationer vil køre med underskud i 2035

Så nu hvor tankstationerne er på vej ud, får arkitekterne, designerne og operatørerne mulighed for at gentænke optanknings-/opladningsoplevelsen. Men tingene kan hurtigt ændre sig med sådanne teknologiske spring. Hvordan vil ladeinfrastrukturen mon se ud om bare 10 år?

"Den gamle model for optankning var ikke kun upraktisk, den var også fuldstændig ude af trit med, hvordan folk lever og bor. Eftersom de fleste elbilister bruger i gennemsnit 30 minutter på at holde ind, vil elektrificeringen gøre det muligt for bilister at nå alt muligt udover at købe en pose chips, en pakke beef jerkey eller en sodavand, inden de skal hurtigt videre. Og det giver eksisterende forretningsdrivende og iværksættere uanede muligheder for at give den trætte rejsende et spændende afbræk", fortæller JP.

Herhjemme ser vi mod naturen for at finde svar.

Arial view of charging station roof garden
Wooden canopy charging station lit up at night
Et vigtigt afbræk

"Der er nogle virkeligt smukke idéer i støbeskeen, som I forhåbentlig får lov at se om nogle år. Vi arbejder på et biodiversitetsprojekt, der vil lave de her stationer om til små oaser med klynger af halvtage, og i midten vil der være det her grønne hjerte, hvor man kan tage et vigtigt afbræk fra hverdagen. Så idéen er, at man nærmest skal se frem til at skulle lade sin bil op, fordi det er en mulighed for at slippe for de sociale medier, e-mails og byens larm", fortæller Alexander.

Et vigtigt afbræk. Det lyder da meget godt.

Relateret

Polestar 3 under large green Nvidia screen

Polestar 3 præsenterer den nyeste in-car teknologi på NVIDIA GTC.

NVIDIA, der for nylig oversteg værdiansættelsen for alle undtagen én af de IT-giganter, der udgør MAMAA, er muligvis én af de største IT-virksomheder, du ikke har hørt om. Men de er over de hele. Også i Polestar 3. I denne måned deltog vi i deres globale konference for udviklere for at præsentere fremtiden for avanceret kunstig intelligens, innovation indvendigt i kabinen og mere sikre køreoplevelser i fremtiden.