Downhill og downtown: Mød mountainbiken, du kan køre på begge steder

Den er blandt de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Og én af de farligste. Men for tilhængerne er mountainbiken lig med frihed, spænding og eventyr ulig nogen anden sportsgren. Den skal vi måske længere ud på landet med? For nylig mødtes vi med den svenske OL-mountainbiker Emil Lindgren til en snak om hans første minder om at sidde på en cykel, hans yndlingsspor, og hvorfor det lige er ham, der står i spidsen for en ny bølge af skandinaviske ryttere.

"Jeg lærte at køre på cykel, da jeg var to år gammel i en park tæt på mine forældres hus i Dalarna", husker Emil. Siden da har den svenske mester og tidligere OL-deltager efter eget skøn nok kørt over en halv million kilometer på cykel igennem sin 20 år lange karriere. "Jeg kører nok flere kilometer på min cykel hvert år, end de fleste gør i deres biler", fortsætter Emil. 

Mountainbiking – MTB – oplever for tiden lidt af en postpandemisk renæssance. I vores desperation efter at undslippe masserne har tusindvis af os støvet vores gamle cykler af og taget dem med ud i skoven. Begejstringen for frisk luft, naturen og snørklede spor er et gennemgående træk for mange cykelryttere. "Mountainbiking handler om at være fri og at være ude i naturen. Sverige er, selvfølgelig, et af mine favoritlande at køre i. Der er så vildt og frit heroppe", fortæller Emil om sit hjemland. Under sin opvækst på landet i Sverige var cyklen et vigtigt redskab for Emil til at komme rundt og udforske omgivelserne. Og enhver, der har besøgt vores nordiske naboer, har sikkert oplevet det nærmest instinktive behov for at komme ud og udforske den vilde natur på den skandinaviske halvø.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at vi skandinaver anses for at være bidt af en gal mountainbike. En stor del af det enorme landskab – lige under 1.000.000 kvadratkilometer – er ideelt til den vilde, uspolerede offroad-action, som mange cyklister higer efter. Det utilregnelige, stenede landskab er formet af et af naturens mest potente redskaber: is. Igennem årtusinder har gletsjere bearbejdet den her del af verden og efterladt et bjergrigt, kompromisløst landskab – den ideelle legeplads for tohjulet, adrenalinpumpende sjov. Det er knapt en overdrivelse at sige, at man kan kaste en pil mod et vilkårligt sted på et kort over regionen, og lige meget hvor den lander, så vil det være tæt på nogle af Europas bedste spor.  

Og Sverige – det største land i Skandinavien – har et trick mere gemt oppe i ærmet. Hvor mange lande har strenge regler for, hvor offentligheden kan bevæge sig rundt henne, så har Sverige en lidt anden tilgang. Emil forklarer, "du har absolut frihed til at køre på din cykel overalt her i landet. Man kan virkelig udforske så meget, man har lyst til". Det, han taler om, er selvfølgelig allemansrättenden svenske tradition, der giver alle ret til frit at vandre omkring, næsten hvor man vil. Det nyder cykelryttere selvfølgelig godt af. "Det er, hvad der gør Sverige til så unikt et sted for mountainbiking. Man kan køre overalt".

01/03

Go west

Sverige er måske rig på natur, men hvis man vil opleve et andet af Emils favoritsteder til mountainbiking, så må man rejse væk fra halvøen – 9.000 km væk. Hvis Sverige er Paradis for mountainbikes, så er det her Mekka. 

Cykelryttere fra hele verden valfarter til Californien. Legenden siger, at det var her ved foden af Mount Tamalpais, at verdens første mountainbikespor blev skabt tilbage i 1960erne, da en gruppe highschool-elever begyndte at drøne ned gennem de lokale floddale på deres ombyggede cykler. Siden da har sporten spredt sig eksplosivt til andre fællesskaber i hele verden. Derfor ses Californien også stadig som det åndelige centrum for en ellers global bevægelse inden for cykelsporten.

"Jeg har været så heldig, at jeg har fået lov at cykle i det meste af verden, men der er nogle få, særlige steder, hvor jeg gerne ville køre noget mere. Bjergene omkring Los Angeles er et af de steder. Jeg har kørt på veje, uden GPS, der førte gennem bjergpas – på kryds og tværs – for lige pludselig at ende på et filmset med alt deres udstyr", genkalder Emil sig om en af sine seneste ture til staterne. "Det er surrealistisk, hvor en cykel kan føre dig hen".

Selvom Emil stadig konkurrerer på højeste, professionelle plan, så kigger han mere mod fremtiden. Den nye generation af svenske cykelryttere er begyndt at indhente ham, så han har erkendt, at hans rolle er nødt til at ændre sig fra at slå konkurrenterne til at træne dem. "Det er en af mine største drømme, at nogen kan få lov at leve samme liv, som jeg har levet og opnå, hvad jeg har på en cykel. I kan se nogle exceptionelle talenter skinne igennem på holdet, og hvis jeg kan hjælpe dem til at blive bedre, så gør jeg det", forklarer Emil. 

Dette ansvar har også givet ham en større rolle hos cykelfabrikanten Allebike – der også ejer et racerhold, som mange af Sveriges kommende cykelstjerner cykler for. Allebike er blevet kendte for deres eksklusive, professionelle cykler, og de har en mission om at sætte svensk cykling på verdenskortet. Til det har de bedt Emil og et team af Polestar-specialister om hjælp til at producere det, de kalder for en downcountry, all-purpose mountainbike.

Written details on side of Allebike bike
Man doing a high jump on bike in forest
For mig handler mountainbiking om ro. Jeg føler mig i ét med cyklen.
Emil Lindgren
All-action downcountry

Nogle partnerskaber giver bare mening. Inden for mobilitet er ligheder i designfilosofien og performancedreven udvikling et solidt fundament at skabe partnerskaber på. Allebike Alpha Polestar edition er kulminationen på sådan et partnerskab. Ved at tage ekspertisen og indsigten fra en af Sveriges mest innovative cykelfabrikanter og tilføre det Polestars unikke designfilosofi har vi skabt en skræddersyet cykel, der ser lige så godt ud, som den kører. 

Om sine følelser for det at cykle fortæller Emil: "For mig handler mountainbiking om ro. Jeg føler mig i ét med cyklen". Dét er en vigtig forskel. Cyklister bruger så meget tid på deres cykler, at udstyret bliver en forlængelse af deres selv. Det at vælge den rette cykel er en kritisk del af deres proces. "Jeg har kørt på cykel i over 20 år. Hvis jeg skulle vælge én cykel at køre på, skulle det være en mountainbike med lidt mere affjedring, så man får en lidt mere afslappet kørestil".  

Et konkret råd fra en af mountainbikings mest berømte ryttere. Så hvilken cykel ville Emil vælge til en tur igennem den skandinaviske vildmark? 

Han smiler. "Den cykel, jeg har brugt i dag, er skabt til at køre på spor, men den klarer sig også godt på vejene. Det er, hvad vi kalder en downcountry-cykel. Man sidder lidt mere afslappet på den, men man kan stadig klare stejle bakker og køre stærkt på vejene. Man kan stort set alt på den".

Så, sådan ligger landet. Allebike Alpha Polestar edition. En downcountry, all-purpose mountainbike, der er god nok til en OL-deltager. Det er godt nok for os. 

Tryk på linket nedenfor for at blive klogere på Allebike Alpha Polestar edition

Top tre trails

Ved du endnu ikke, hvor efterårets cykelture skal foregå? Så får du her Emils bedste MTB-destinationer rundt om i verden.

(Denne liste omfatter også et bidrag fra vores CEO, der som Emil elsker at udforske verden på sin Polestar-Allebike.)

1. Rotorua (New Zealand)

Ethvert spor blandt kæmpefyr hører til her på listen. Whakarewarewa-ruten i New Zealand er ren cykel-nirvana. Forestil dig ældgamle skove, vulkansk jord og rigt planteliv. Det er mountainbiking, når det er bedst. Eneste problem: Du vil aldrig hjem derfra.

2. Stellenbosch (Sydafrika)

Stellenbosch er måske mere kendt for merlot end mudguards, men denne bjergryg tilbyder et billedskønt baggrundstæppe til ethvert cykeleventyr. Ruterne snor sig gennem landsteder, vingårde, og bakkelandskaber og udgør en perfekt eftermiddagsgetaway. 

3. Hisingen (Sverige)

Listen her ville ikke være fuldkommen uden et svensk spor – og den her kan I takke vores cykelglade CEO for. Langs en af Göteborgs mange kyststrækninger ligger denne rute som et stort udsigtspunkt til Kattegat, der adskiller Danmark og Sverige. Ruten er ikke for dem, der kun cykler i medvind, for det er en vild og vindomsust tur langs den svenske vestkyst. Man kan kun elske den. 

Redwood trail in Whakarewarewa Forest, New Zealand

Relateret

Denne særlige by har stået øverst på listen over verdens mest bæredygtige rejsedestinationer 7 gange i træk.

Syv. Antallet af dødssynder og Snehvides tætteste venner. Navnet på en klassisk thriller fra 90'erne. Og det antal gange, som Göteborg er blevet rangeret som verdens mest bæredygtige rejsedestination. Du har måske gættet det: Her er syv ting, der gør Göteborg værdig til titlen.