Nyheder

Red Dot Awards 2020

Nogle røde prikker kommer af irritation. Andre får man for ypperligt design. Polestar har nu tre Red Dot-priser.

På billedet: Kraftwerk præsenterer "The Polestar Brand-Machine".

Red Dot-prisen er en internationalt anerkendt årlig konkurrence, som er blevet til et veludbygget kvalitetsstempel for godt design. Konkurrencen er delt op i tre kategorier: Produktdesign, Brand- og kommunikationsdesign, og Designkoncept. Ud af 6.992 indsendelser fra hele verden skilte Polestar sig igen ud med sit pureste progressive design og øje for detaljen.

Den første pris, som vi modtog, var Red Dots højeste anmærkning: Brand of the Year. Det er en stærk tilkendegivelse af designet og udførelsen af vores brand-oplevelse. Dommerpanelet evaluerede indsendelserne og valgte Polestar for at "portrættere et gennemgående brand-image på tværs af forskellige kommunikationskanaler".

"At introducere et nyt brand på et allerede mættet bilmarked er ikke nogen nem opgave. Polestar var i stand til at overbevise os om, at brandet ikke blev skabt på én dag. Brandets tilstedeværelse er cool, elektrificerende og designet i en langtidsholdbar stil", bemærkede professor Michel de Boer, dommer for Red Dot og Creative Director for De Boer & Wang Studio.

Polestar har også modtaget prisen Best of the Best for sin gennemgående designkvalitet og kreative performance. Som rosinen i pølseenden har Polestar 2'erens designbog, som Polestar producerede i 2019 modtaget en pris for kreativitet og godt håndværk.

Som brand er der prestige i at få en rød prik. Når man så får hele tre af dem, tja.

Relateret

Polestar 3 vil blive produceret i USA

Polestar er en virksomhed baseret på en idé, ikke på et sted. Uanset hvor vi finder de bedste faciliteter, omstændigheder og viden, der kan hjælpe os mod en mere bæredygtig, elektrisk mobilitet, er det dér, vi vil være. Derfor vil Polestar 3 blive produceret i USA.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: