Polestar 4 fra passagerens vinkel

Oplevelsen af Polestar 4

Jeg er skribent og arbejder i Polestar HQ. Naturligvis foregår de fleste af mine dage bag et skrivebord. Men op til Polestar 4-lanceringen opstod der en mulighed for at komme op af stolen og ned i sædet. Jeg fik chancen for at være med i Lanceringsfilmen for Polestar 4. Filmholdet havde brug for en journalist i et segment. Jeg sagde ja med det samme.

Min første tur nogensinde i en Polestar 4 blev optaget på bånd, og videoen siger mere end tusind ord om køreglæden. Men på grund af g-kraften og de intense grineflip formåede jeg ikke at udføre min opgave (undskyld, team). Så dette er et forsøg på at rette op på de fejl. Her er, hvad Joakim fortalte mig om at opnå de flygtige, særlige øjeblikke, om madlavning og om tossestreger. (Og ja, det har alt sammen noget at gøre med Polestar 4's performance.)

Om udviklingen af Polestar 4

Polestar 4 har med sit lave tyngdepunkt, sin afbalancerede vægtfordeling, strukturelle stivhed og sine nøje tunede ophængsdele et af vores mest selvtillidsindgydende chassiser og den skarpeste styringsrespons af alle Polestars til dato. Holdet bag harmonien er Vehicle Dynamics-holdet, ført an af Joakim Rydholm, Head of Chassis Development.

Det arbejde, som Joakim og holdet har udført, kan opsummeres på mange måder, men det der virkelig slog mig, er deres dedikation (nærmest en besættelse) til at skabe perfekt harmoni.

Performance handler om meget mere end fart. Det handler om styring, køreegenskaber, opbremsning, acceleration og alle underkategorierne. Og i sidste ende bliver den unikke oplevelse, det er at køre i en Polestar, til når alle de komponenter spiller sammen i perfekt harmoni. For Polestar 4 betyder det at skrue op for komforten og samtidig beholde den unikke køreglæde.

Når han bliver spurgt ad om, hvem den her bil er designet og tunet til, svarer Joakim både bredt og specifikt: "Den her bil er for folk, der kan lide at køre. Folk, der sætter pris på en veltunet, rummelig og miljøbevidst bil".

Til syvende og sidste handler det hele om forventninger

Joakim lægger vægt på, at slutproduktet er et direkte resultat af holdets indsats og tværfunktionelle samarbejde. Selv afdelinger som Design, som ikke har direkte noget at gøre med Vehicle Dynamics, har haft en indvirkning på Polestar 4's performance.

Som så meget andet her i livet, kan det koges ned til forventninger. Det er indiskutabelt (selvfølgelig) at Polestar 4 for folk til at kigge. Det et faktum. Biler ser godt ud – og folk kan ikke lade være med at se på den. Med det slanke design følger der visse forventninger for, hvordan den skal være at køre i. Vehicle Dynamics-holdets opgave er, at sørge for at bilens performance er på linje med de forventninger.  

"Meget af det handler om forventninger og om selv at leve op til de høje standarder. Når jeg tager Polestar 4 med ud på offentlig vej, vil de, som får et glimt af bilen, have forventninger til, hvordan den performer", forklarer Joakim. "Det er vores job, at sørge for at bilens køreegenskaber matcher det, bilens design signalerer til beskueren".

Som Maximilian Missoni, Polestar Head of Design forklarede det ved et nyligt event, så er Polestar 4 en ny type SUV-coupé. Men det er stadig en Polestar. "Det her er en Polestar, så selvfølgelig, er det en førerfokuseret elbil med sportsvognsdynamikker, man ville forvente af os".

Den perfekte proces

Selvom Joakim har adskillige årtiers erfaring med at håndtere, alt der har med bilchassiser at gøre, så er udviklingen af en ny bil på en ny platform stadig en læringsrig oplevelse med masser af fejlslagne forsøg. På trods af udfordringerne, er det stadig noget, som Joakim og holdet er glade for. Tuning, test og tuning igen er en del af jobbet.

"Adskillige timer bliver brugt på at perfektionere bilens styringskarakteristikker. Og når vi er glade med, hvordan den føles under bestemte forhold, ved bestemte hastigheder og forskellige indstillinger, så er det tid til at teste den i koldt vejr, og sådan fortsætter processen", forklarer Joakim. "Det er stort arbejde, men også sjovt".

Og det kan ses. Joakim snakker så lidenskabeligt om bilerne, holdet og det arbejde, de udfører, at jeg begyndte at overveje, om jeg skal skifte karriere.

Drømmen bliver hurtigt brast dog, da han begynder at snakke om antallet af beslutninger, som holdet skal tage hver dag. Stor eller lille, den her eller den der, sådanne beslutninger. "Vi er nødt til lige at holde et møde om det her NU"-ting. Beslutninger der til syvende og sidst er med til at bestemme, om den der perfekte harmoni er opnået eller ej.

Det er for meget ansvar for mit vedkommende. Jeg er mere typen, der lige skal sove på det.

Særlige øjeblikke med Polestar 4

En stor del af Joakims arbejder handler om "køreglæde". Alene baseret på den beskrivelse, ved man, at det ikke er nogen kedelig tjans. Joakim uddyber:   

"Det sjoveste ved mit job er at arbejde sammen med holdet. Vi er tunet godt ind på hinanden. Man kan næsten sammenligne det med at arbejde i et køkken. Når jeg er ude at køre, er jeg på en måde chefkokken, personen ved siden af mig er souschefen, der ved præcist, hvad jeg har brug for, og er den, der fortæller mig, når jeg bliver lidt for skør", siger han grinende. "Og vi arbejder alle sammen hen imod det samme mål – at lave en bil, der er sjov at køre".

Og jeg kan forsikre jer om, at det var den. Den første runde i Polestar 4 var ren lykke. Den anden ligeså. Men mange af jer vil nok være enige med mig i, at der alligevel er noget særligt over "førster".

For hver bil, som Joakim har været med til at udvikle (herunder alle Polestar-mærkede biler siden det originale Volvo C30 Polestar-koncept fra 2010), har han det der særlige øjeblik, hvor han føler at alle komponenterne synge i harmoni. Internt går det under navnet "Golden Ride", fortæller Joakim mig.

"Det er det øjeblik, vi arbejder hen imod. Når vi kan sige 'der var den' – og vi ved, at vores opgave er løst".

Dommen

Min opgave var ikke at anmelde Polestar 4's performance, og egentlig var det også helt ligegyldigt med den opgave, så snart Joakim satte foden på speederen. Jeg tænkte, det var det mindste jeg kunne gøre. Så værsgo.

For det første havde jeg forventet en hurtig bil, med ved afsættet føltes den mere som et rumskib end en bil. Den satte bare i gang på en måde, som jeg ikke var klar på. Jeg kunne ikke få et eneste ord igennem grineflippet. Ingen ord overhovedet.

Udover den forstummende høje acceleration, føltes bilen meget sikker. Turen fandt sted i starten af januar på sommerdæk, og bilen var som limet fast til underlaget på trods af is og skarpe sving.

Jeg forventede også at det ville være sjovt. Oplevelsen overgik mine forventninger tifoldigt. Jeg har selvfølgelig før grinet i en bil, ad jokes og podcasts, men ikke fra den rene spænding ved selve køreoplevelsen. Ikke på denne måde.

Kort fortalt er jeg vild med Polestar 4. Og nu hvor jeg kender til det store arbejde, der er lagt i at gøre den til en førerfokuseret elbil, kan jeg ikke vente med at køre i den selv.

Hold dig opdateret.

Skrevet af Nicole DeLay

Nicole er skribent og kreatør med kontorplads i Polestar HQ i Göteborg. Med fokus på livsstil, idéer og bæredygtighed skriver hun om biler som mere end bare køretøjer. Nicole har skrevet for Polestar i over tre år nu og er en vigtig bidragyder til Polestars journalistiske site.