Nyheder

Gamescom 2019

I vores utrættelige søgen efter den reneste progressive performance har vi været omkring masser af både nice-to og need-to, og én ting er sikkert; der er helt klar et need for speed. Så da muligheden bød sig med Electronic Arts, skaberne bag den verdensberømte og skelsættende spilserie Need for Speed™, sprang vi til. I den seneste titel i rækken, "NFS™ Heat", har spillere mulighed for at vælge forskellige biler og dyste i gaderæs, mens de skal undvige den lokale ordensmagt.

Polestar 1 er blandt de biler. Vi kunne hurtigt køre ud af en tangent ved at fortælle om, hvor lækker den er med de ekstra spoilere, den brede krop og alle de andre tilføjelser fra spillet, men det er bedre,  du ser det med egne øjne.

Electronic Arts besluttede at lancere spillet ved Gamescom 2019. Gamescom er verdens største gamingevent og videospilsmesse, som har været afholdt årligt i Köln siden 2009. Med afsløringen af NFS™ Heat er EA en ud af 15 udgivere, som havde taget nye titler med. Og når nu Polestar 1 har så fremtrædende en rolle i spillet, pakkede vi vores habengut og drog til den største by langs Rhinen.

NFS™ Heat-standen stod stolt frem blandt de andre lystigt farvede stande og flere Myrrah the Locust Queen-cosplayere. Køen af forventningsfulde spillere snoede sig langs velour-rebene og gjorde mere end én anden kø til skamme: det her var et spil omgivet af ægte hype. Og Polestar 1'eren skabte sin helt egen hype. En række gaming-influencere tog en tur i den virtuelle Polestar 1 i NFS™ Heat, og vi optog både gameplayet og spillernes reaktioner. Du kan også læse nogle af deres reaktioner herunder.

"Jeg så den her bil på Goodwood og blev øjeblikkeligt forelsket i den. Normalt er hybrider ikke bygget til performance, men det her var noget helt nyt".

BlackPanthaa

"Den viser virkelig, hvor branchen er på vej hen, og hvordan fremtiden kommer til at se ud":

Gameriot

The Need for More Details: NFS™ Heat

NFS™ Heat foregår i Palm City, en virtuel åben verden af pasteller og palmer. Her kan spillere dyste i forskellige gaderæs og optjene credits, som de kan bruge på at opgradere bilerne og deres dele. Speedhunters Showdown er en konkurrence, der afholdes om dagen, hvor spillere kan dyste og optjene credits i relativ sikkerhed. Men det er også muligt at køre i de mere lyssky events, der afholdes om natten og fra tid til anden bliver angrebet af politiet, som både er ude på at stoppe eventsene og stjæle credits.

Relateret

Fem spørgsmål til Sofia Björnesson

Sofia Björnesson om verdens vej til zen under nedlukningen.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: