Godt håndværk går aldrig af mode: Allebike Alpha Polestar edition

Godt håndværk vil altid have sin plads, på trods af at nogen måske ville påstå noget andet. Vi mener, det er en helt naturlig del af det at kunne kalde sig et førsteklasses produkt. Sådan er det i hvert fald i vores nyeste additional, Allebike Alpha Polestar edition. Der er altid plads til godt håndværk i vores verden – og i vores webshop.

A backlit mountainbike in warehouse.

Co-udviklet, co-designet og farvekoordineret. Resultatet af vores samarbejde med Allebike, en svensk fabrikant af highend-mountainbikes, hviler, som med alle vores samarbejder, på et grundlag af fælles værdier. Gennem vores fælles sans for detalje og passion for design og teknologi har vi sammen skabt Allebike Alpha Polestar edition. Allebike er en familieejet virksomhed, der siden 1982 har bygget highend-cykler i Alingsås, en lille by uden for Göteborg. Navnet "Alle" kommer fra medstifteren Alexander Blomqvist, som også er designer og teamleder.Allerede som teenager realiserede hans sin drøm om at designe sin egen cykel, efter han havde plaget sine forældre om at få én fra italienske Bianchi. Faderen mente, at de sagtens kunne bygge en cykel selv, så han bad sin søn om at tegne sin drømmecykel. Logoet blev skabt i Microsoft Paint med ordet Allebike i skrifttypen Comic Sans. Den første Allebike-cykel stod klar.Siden da har firmaet udviklet sig til en fabrikant af design- og performancefokuserede highend-cykler, som alle bliver designet, testet og manuelt samlet af et engageret team af cykelentusiaster.  Præcis som Alexanders eget eventyr, så startede Polestar og Allebikes rejse også med en idé: en ambition om at skabe førnævnte Polestar edition-mountainbike. 

01/03

Allebike Alpha Polestar edition.

Alt fra geometrisk udregning af de perfekte vinkler, til 3D-modellering og -udskrivning samt støbning af form, skulle tages op til overvejelse i fremstillingen af denne cykel. Kulfiber-stellet blev produceret med EPS-teknologi, hvor lag af kulfibervæv lægges manuelt ned i formen for at skabe det endelige stel. Når stellet tages ud af formen, poleres det og bliver malet.Hver cykel bliver derefter nøjsomt samlet i hånden hos Allebike. Resultatet taler for sig selv, men her får du alligevel en oversigt over, hvad der gør denne særudgave så særlig.

Allebike Alpha Polestar edition er en særudgave af Allebikes alsidige Alpha-model, der er klar til at klare ethvert terræn. Cyklens kulfiberstel er geometrisk udviklet med et mere kantet design for at gøre turene op ad bakke hurtigere. På nedfarten er det vigtigt med ordentlige støddæmpere.

Dem står Öhlins selvfølgelig for.

Som med vores biler, er cyklen udstyret med de bedste dæmpere fra den svenske støddæmperfabrikant Öhlins, som vi har arbejdet sammen med gennem længere tid. Dæmperne i svensk guld er tunet specifikt til Allebike Alpha Polestar edition for optimal performance.

Dæmpere i svensk guld er et kendetegn fra Polestar Performance-pakken, men bestemt ikke det eneste kendetegn, som cyklen deler med vores biler. Den er også farvekoordineret med Polestar 2 og fås i to metalliske farver: Snow og Space. 

Den omtalte Polestar edition sælges og leveres af Allebike, og kan fås på vores additionals shop.    Godt håndværk bliver ikke værdsat godt nok nu til dags. Men vi ser passionen, evnerne og sansen for detaljen. Gode håndlavede produkter kan stadig opleves, i hvert fald i en lille landsby i Vestsverige, på de omkringliggende træklædte skrænter og sammen med andre additionals fra en vis elbilfabrikant. 

Relateret

Beyond the Road: Emma Olbers

Vi er tilbage med endnu en episode af Beyond the Road, der er en artikelserie, hvor vi sætter fokus på Polestar-ejeres historier fra hele verden. Denne gang havde vi fornøjelsen af at træde ind i den prisvindende designer Emma Olbers's studio for at tale om kreativitet, bæredygtighed og fremtiden for design.