Nyheder

2019: milepælene

Hvad definerer egentlig en rejse? Startstedet? Længden? Målet? Ingen og alle af de ting. En rejse kan ikke defineres uden, at alle de ting indgår. Vi har kogt vores ned til en række lækkerbiskener i form af milepæle, som står ved alle de mindeværdige øjeblikke.

Lanceringen af Polestar 2 var et højdepunkt med et særligt aspekt: Vi streamede eventet herfra i stedet for at flyve folk hertil.

Polestars rejse mangler bestemt ikke milepæle. Især ikke her i 2019. Klik på titlerne for at læse historierne.

Online afsløring af Polestar 2

Et af Polestars nok største øjeblikke i 2019 var også det første: Online-afsløringen af Polestar 2. Eventet blev streamet globalt fra en scene på parkeringspladsen ved hovedkvarteret i Göteborg og blev vist 15 mio. gange (og yderligere 2,5 mio visninger på YouTube). Lanceringen af Polestar 2 var et højdepunkt med et særligt aspekt: Vi streamede eventet herfra i stedet for at flyve folk hertil.

Genève International Motor Show 2019

Den næste milepæl må siges at være en passende efterfølger til den ovenstående. Den første offentlige fremvisning af Polestar 2 ved Genève International Motor Show. Folket havde set bilen, nu var det tid til at lære den at kende. Som bonus gav det os også muligheden for at vise vores nye fortolkning af en eventstand for biler. Modtagelsen af begge gik over al forventning.

Designugen i Milano

Vores næste stop besluttede vi os for skulle være vildt anderledes i forhold til Genève: Designugen i Milano. Hvis vi skal lægge kortene på bordet, så var designugen måske ikke så mærkeligt et valg, når man tænker på, at vi er mange i foretagendet, som elsker design. Derfor kunne vi ikke dy os for at tage brandet med til designugen og skabe en udstilling, der var både Polestar og festivalen værdig. I samarbejde med de stockholmske lydekvilibrister, Teenage Engineering, skabte vi en interaktiv legetøjsracerbane med en optimistisk vision af den nye eldrevne æra. Soundtracket? Out of this world.

Google I/O

Apropos vildt anderledes: Næste milepæl satte vi på et besøg til stedet for verdensomspændende vidensdeling: Googles I/O-udviklerkonference. Polestar 2 er den første bil i verden med et indbygget Android-styret og Google-udstyret infotainmentsystem. Biler er nyt terræn for udviklere, så derfor tog vi Polestar 2'eren med til Mountain View i Californien for at lade udviklerne prøve det selv. Vi skrev endda en udviklerportal med en emulator til dem.

Goodwood Festival of Speed

Det er fantastisk at få lov at nørde design og teknologi, men vores rigtige passion er jo: biler. Goodwood Festival of Speed er en årlig fejring af alt på hjul og deres hillclimb er legendarisk. Vi deltog også tilbage i 2018 med den allerførste Polestar 1-prototype. I år har vi taget Polestar 2 med til ros og Polestar 1 med til ræs. Begge biler blev vist frem i endnu en gentænkt eventstand, og vores noget mere færdige Polestar 1-prototype deltog i årets hillclimb. Med på passagersædet under vores hillclimb-runder havde vi alle mulige interessante personer med, lige fra kendte naturfotografer til Polestar 1-kunder og selveste Polestar CEO, Thomas Ingenlath.

NFS HeatTM

I august fandt vores fascinationer for teknologi og biler sammen på en ny og spændende måde: Det blev offentliggjort, at Polestar 1 skulle være den næste hero car i det seneste Need for SpeedTM-spil: NFS HeatTM. Som om det ikke var nok, så er det også første gang en hybridbil er med i et verdenskendt streetracing-spil. Vi tog til Gamescom 2019 i Köln for at dokumentere spillernes reaktioner, snakke med nogle superfans og for at tage en udfordring eller to op.

IAA Frankfurt 2019

I efteråret tog vores tyske roadshow os forbi Frankfurt. Her fandt vi os et passende sted at sætte vores bemærkelsesværdige stand-som-miniaturehovedkvarter op. Det skulle vise sig at være det perfekte sted: i midten af Frankfurt International Motor Show.

Indvielsen i Chengdu

Næste milepæl var intet mindre end fænomenal. Vi har officielt indviet vores produktionscenter i Chengdu. Det norske arkitekturfirma Snöhetta har skabt et iøjnefaldende og miljøvenligt produktionscenter, hvor vores Polestar 1'ere nøjsomt bliver samlet, før de bliver leveret til vores købere.

Købernes prøvekørsel af Polestar 1

Apropos købere, så var den næste milepæl at høre deres meninger om Polestar 1. De trodsede vejret og troppede op på Polestar HQ for at møde Polestar-teamet og andre interesserede og for at tage Polestar 1 med en tur rundt i gaderne. Alle som én var blown away.

Journalisternes prøvekørsel af Polestar 2

Og det var ikke den eneste prøvekørsel, der fandt sted: Journalister fik også lov til at prøvekøre en Polestar 2-prototype. De kunne lide vores elektriske performance-hybrid, og de kunne bestemt også lide vores fuldelektriske fastback og havde kun rosende ord til overs for den.

Åbning af Spaces

Det forgangne år har set Polestar gå fra tegnebrættet til virkeligheden, og omstillingen fik fart på med den officielle åbning af vores to første detail-spaces i Beijing og Oslo.

Art Basel Miami 2019

Som et ekko af Polestars omstilling fra den virtuelle verden til den fysiske byggede kunster og fotograf Daniel Covarrubias en Polestar 1 til coveret til NFS HeatTM. Khyzyl Saleem designede den med en bred krop, dobbelte spoilere og masser af forskellige luftindtag. Derefter overdrog vi den til Tristan Eaton, en anerkendt graffitikunstner og multitalent, som gav den en enestående autolakering. Resultatet tog vi med til Art Basel Miami.

Den globale prøvekørsel af Polestar 1

Vi har passende nok gemt det bedste til sidst. Der var mange, som havde set meget frem til at prøvekøre vores Polestar 1 men ikke kunne komme til Göteborg. Derfor kom vi til dem. Hvad enten det var langs Nordcaliforniens uforlignelige kyststrækning, Chengdus bjergtagende bjergområder eller Firenzes historiske stræder, så var verdens journalister enige om at Polestar 1 ikke skuffede. Dette er blot et udpluk af Polestars mange milepæle fra 2019. Det har været et fantastisk år, og vi håber på at kunne overgå det i 2020.

Relateret

Polestar 3 vil blive produceret i USA

Polestar er en virksomhed baseret på en idé, ikke på et sted. Uanset hvor vi finder de bedste faciliteter, omstændigheder og viden, der kan hjælpe os mod en mere bæredygtig, elektrisk mobilitet, er det dér, vi vil være. Derfor vil Polestar 3 blive produceret i USA.

Polestar © 2021 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: