Når du låser bilen, bliver nogle af dens funktioner og systemer enten lukket ned eller aktiveret som hjælp til at sikre bilen mod tyveri. Eksempelvis aktiveres alarmen automatisk.
Advarsel
Alarm
Alarmen tilkobles automatisk, når du låser bilen, og frakobles, når du låser bilen op.
Ratlås
Når bilen låses, bliver rattet låst.
Elektronisk startspærre
Den elektroniske startspærre er et tyverisikringssystem, som forhindrer, at der køres i bilen, før den startes med en gyldig nøgle. Hvis din bil ikke kan finde nøglen eller godkende den, vil start af bilen være spærret. Hvis nøglen ikke kan findes, eller batteriet ikke har meget strøm, vises der en meddelelse på midterdisplayet. Hvis bilen ikke reagerer på en batteridrevet nøgle, kan du prøve at bruge et nøglekort. Hvis det virker som om, bilen ikke har nogen strøm, kan det skyldes afladede batterier eller noget, der påvirker bilens elektriske systemer.
Fjernstartspærre
Bilens startspærre kan også aktiveres af Polestar Assistance-servicecenteret, hvis den ikke fungerer eller er stjålet. Hvis det sker, bliver start af bilen først spærret, efter at den er slukket. Polestar Assistance-servicecenteret skal først deaktivere startspærren, før du kan starte bilen igen.






