Brug af bakspejlet
Bakspejlet har en tilstandskontakt og tre navigationsknapper i bunden. Du kan bruge tilstandskontakten til at skifte mellem kameravisningstilstand og spejltilstand. Brug navigationsknapperne til at justere indstillingerne for kameravisningstilstand.
Du kan fysisk flytte bakspejlet, så det passer til din kørestilling. Dette vil dog ikke flytte bakkameraet. Du kan justere bakkameraets højde via indstillingerne for kameravisningstilstand.
Vigtigt
Note
Bakspejlets betjeningselementer

- 1Tilstandskontakt
- 2Navigationsknapper
Tilstandskontakt
Skift mellem kameravisningstilstand og spejltilstand ved at flytte tilstandskontakten. Skub kontakten mod forruden for spejltilstand, og træk kontakten ind mod dig selv for kameravisningstilstand.
Navigationsknapper
Stopknap | Naviger gennem indstillingerne, eller bekræft dine justeringer. |
Venstre pil | Vælg det symbol, der aktuelt er fremhævet i spejlet, eller juster den valgte indstilling. |
Højre pil | Gå tilbage eller juster den valgte indstilling. |
Symboler for kameravisningstilstand
![]() | Indstillinger | Åbn indstillingerne. |
![]() | Lysstyrke | Brug navigationsknapperne til at justere spejlets lysstyrke. |
![]() | Kamerahøjde | Brug navigationsknapperne til at justere kamerahøjden. |
![]() | Kameravipning under bakning | Brug navigationsknapperne til at aktivere eller deaktivere vipning af kameraet, når bilen bakker. |
![]() | Navigation gennem indstillinger | Naviger gennem indstillinger. |
![]() | Bekræft | Bekræft dit valg. |
![]() | Fejl | Knapperne sidder fast og forårsager en fejl. |
Systemfejl
Systemfejl kan omfatte problemer med bakpejlets display eller bakkameraet. Hvis der opdages et problem med systemet, vises et fejlsymbol i bakspejlet. Dette symbol angiver også, at bakkameraet er deaktiveret, hvilket betyder, at du ikke kan anvende kameravisningstilstanden.
Du kan nulstille systemet ved at trykke og holde på stopknappen i ca. 10 sekunder, eller ved at flytte tilstandskontakten frem og tilbage, indtil kameravisningstilstanden nulstilles. Hvis nulstillingen ikke virker, eller hvis problemet fortsat optræder, kan du kontakte Polestar Customer Support for at få råd om reparation eller udskiftning.