Brug navigationsappen Google Maps til at få rutevejledning og trafikinformation og til at finde den nærmeste ladestation.
Når bilen har forbindelse til internettet, kan den løbende downloade kort- og trafikinformation, som hjælper dig med at navigere til en destination. Vejledning i navigation kan vises på bilens displays.
Bilen kender sin placering via GPS og viser den i kortvisningerne på bilens displays.
Navigationsapp

Note
Nyeste appversion
Husk at opdatere appen, når der er en ny tilgængelig version. Funktionalitet og support for gamle versioner kan variere.
Forbundne navigationsfunktioner
Når din bil er forbundet til internettet, kan den hente de seneste navigationsoplysninger.
Trafikinformation i realtid | Du kan få trafikinformation i realtid, hvis bilen er forbundet til internettet. Du kan for eksempel se, om trafikken bevæger sig langsomt. Linjer med forskellige farver, som svarer til trafiksituationer, vises på din valgte kortrute. Hvis internetforbindelsen bliver afbrudt, forsvinder linjerne efter et stykke tid. Du kan også få information om trafikforhold langs den valgte rute, for eksempel vejarbejde eller ulykker. |
Alternative ruter og omdirigeret trafik | Når du indstiller et mål i navigationsappen, foreslås den hurtigste rute, mens der også tages hensyn til dine navigationsindstillinger. Du kan eksempelvis vælge at undgå betalingsveje eller færger. Den valgte rute kan blive omdirigeret, mens du kører, for eksempel i tilfælde af en ulykke eller trafikforhold, som påvirker din rejsetid. |
Deling af oplysninger med andre enheder | Forbind din Google-konto til en aktiv brugerprofil for at få den samme Google Maps-information i din bil som på dine andre enheder. Mål, som gemmes i din Google-konto med andre enheder, såsom hjemme, arbejde, favoritter og seneste søgninger, er så også til rådighed i din bil. |
Offlinekort
Når du har forbindelse til internettet, kan du downloade kortområder, så de kan bruges i bilen, selvom din bil har dårlig modtagelse eller er uden internetforbindelse. Denne funktion er tilgængelig i indstillingerne i Google Maps.
Viste oplysninger
- Rejsetid
- Afstand til den næste destination på din rute, for eksempel et ekstra stop
- Anslået ankomsttidspunkt
- Navnet på den næste destination på din rute
- Anslået ladningsgrad, når du når frem til destinationen
Afhængigt af den valgte visningstilstand indholder førerdisplayet forskellige mængder af kort- og vejledningsoplysninger.
Navigationsindstillinger
Du kan ændre navigationsindstillingerne i navigationsappen.
Advarsel
Undgå førerdistraktion
Undgå at benytte bilens systemer og andre enheder, som vil kunne distrahere dig under kørsel. Enhver handling, der forhindrer dig i at holde fokus på vejen og trafikken, bør kun udføres, når bilen holder parkeret.
Note
Begrænsninger af navigation
- Navigationsfunktionen leveres af en tredjepartsleverandør. Tilgængelighed, procedure og funktionalitet kan variere med tiden og være afhængig af region.
- Navigationsinstruktioner kan til tider være mindre pålidelige end normalt på grund af faktorer som vejr- eller vejforhold.
Dårlig eller manglende internetforbindelse
Navigationsappen kan have svært ved at finde en rute eller et signal, når du befinder dig et sted, som kan påvirke din internetforbindelse, for eksempel en tunnel eller parkeringsplads i flere etager.
Tip
Rækkevidde og opladning
Navigationssystemet indeholder funktioner, som kan hjælpe dig med at planlægge din køretur ved at tage højde for ladestationer, anslået ladetid, anslået batteriniveau ved ankomst og rækkevidde.