Rear Collision Warning*
Funktionen Rear Collision Warning1 (RCW) kan hjælpe føreren med at undgå at blive påkørt bagfra af overhalende køretøjer.
Førere i bagvedkørende køretøj kan blive advaret om en nært forestående kollision, ved at funktionen blinker intensivt med blinklysene.
Hvis funktionen ved en hastighed på under 30 km/t (20 mph) beregner, at bilen er i fare for at blive påkørt bagfra, kan selestrammere stramme sikkerhedsselerne på forsæderne.
Ved kollision aktiveres også sikkerhedssystemet Whiplash Protection System.
Lige før en påkørsel bagfra indtræffer, kan funktionen også aktivere driftsbremsen for at reducere bilens acceleration fremad i kollisionsøjeblikket. Driftsbremsen aktiveres dog kun, hvis bilen holder stille. Driftsbremsen frigives straks, hvis der trædes på speederen.
Funktionen aktiveres automatisk, når bilen startes.
Advarsel
- Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse samtlige afsnit i Manualen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
- Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.