• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Automatisk kollisionsalarm med Polestar Connect

Hvis der sker en kollision, kan bilen meddele det automatisk til Polestar Vejassistance eller en alarmcentral, som kan sende akut hjælp.

Polestar Vejassistance

Når bilens sikkerhedssystem udløses, fx i forbindelse med en ulykke hvor aktiveringsniveauet for selestrammer eller airbag opnås, ringer bilen automatisk til Polestar Vejassistance, og der sendes en meddelelse, som blandt andet indeholder bilens position.

Polestar Vejassistance forsøger at etablere mundtlig kontakt med bilens fører for at få styr på oplysninger om kollisionens omfang og behovet for hjælp.
Polestar Vejassistance kontakter derefter de nødvendige nødhjælpstjenester (politi, ambulance, bugsering og lign.).

Hvis der ikke kan etableres mundtlig kontakt, kontakter Polestar Vejassistance de relevante myndigheder, som bistår med afhjælpning.

Prioritere offentligt nødnummer

Du kan indstille systemet således, at bilen ringer til en offentlig alarmcentral i stedet for Polestar Vejassistance. Læs separate instruktioner.

Alarmnummer

Når kollisionsalarmen aktiveres, forsøger systemet at etablere kontakt med landets Polestar Vejassistance. Hvis dette ikke er muligt, går opkaldet direkte til det udpegede alarmnummer for det område, hvor bilen befinder sig.

Relaterede artikler