• Håndbog
  • Videogalleri
  • Softwareopdateringer

Forkonditionering

Forkonditionering er en klimafunktion, som såvidt muligt forsøger at opnå komforttemperatur i kabinen inden afgang.

Forkonditionering kan startes direkte eller indstilles via tidsur fra midterdisplayet eller med en mobiltelefon.

Funktionen benytter i forskellige tilfælde flere systemer:
  • Det elektriske varmersystem opvarmer i koldt vejr kabinen til komforttemperatur.
  • Airconditionanlægget køler i varmt vejr kabinen til komforttemperatur.
  • Elopvarmede sæder* for fører og passagerer aktiveres automatisk ved en omgivende temperatur på 10°C (50°F) eller lavere. Uanset tidligere indstilling aktiveres sædevarmen på niveau 1.
  • Elopvarmning af bagrude og sidespejle aktiveres automatisk efter behov.

Ved forkonditionering i varmt vejr kan der dryppe kondensvand fra aircondition-anlægget under bilen. Dette er normalt.

Opvarmning af batteri

Batteriopvarmning aktiveres automatisk, hvis timeren for forkonditionering er aktiveret og ladekablet er tilkoblet.

Opvarmning af batteriet sker, hvis batteriets indvendige temperatur er lav. Hvis bilen bruges regelmæssigt, er det ikke sikkert, at batteriopvarmning er nødvendig, selvom den omgivende temperatur er lav.

 Note

Forkonditionering er tilgængelig, når højspændingsbatteriet er tilstrækkeligt opladet, men hvis forkonditioneringen køres, uden at bilen er tilsluttet til en stikkontakt, påvirkes bilens rækkevidde.

 Note

Ved forkonditionering af kabinen arbejder bilen for at nå komforttemperaturen, ikke den indstillede temperatur i klimaanlægget.

 Note

Luftrensning* starter automatisk, når en forkonditionering afsluttes.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.

Relaterede artikler