Polestar 0-projektet: en direkte anmodning om samarbejde om at afskaffe drivhusgasser

Solide konstruktioner bygges op fra bunden. Det samme kan siges om bæredygtige produkter. For at skabe en ægte klimaneutral bil skal vi først have et bæredygtigt grundlag. Men at opbygge en solid og bæredygtig base er ikke noget, man kan gøre alene. Det kræver samarbejde. Og det er lige præcis det, vi leder efter mere af til vores Polestar 0-projekt.

Vi har brug for at bygge nye bæredygtige løsninger op fra bunden ved at starte med at sikre bæredygtige kilder til at bygge high end-materialer af.
Hans Pehrson

For at lykkes med at skabe en fuldt klimaneutral bil i 2030 er vi nødt til fuldstændigt at gentænke, hvordan biler bliver lavet ved at starte med at sikre den førnævnte bæredygtige base. For at gøre dette er vi nødt til at udforske nye teknologier inden for felter som mineraler, biobaserede kemikalier og polymerer, elektronik, ædelgasser og andre basismaterialer.

Det er derfor, vi udsender en direkte anmodning om samarbejde i søgen efter partnere, der kan hjælpe med de mest grundlæggende byggesten inden for materialeudvikling til Polestar 0-projektet. Dette inkluderer også folk involveret i minedrift, produktion af biobaserede kemikalier og high-end, menneskeskabte materialer.  

I dag følger alt fra udvinding af råstoffer til produktion af menneskeskabte materialer processer, der er blevet forfinet gennem århundreder til at opfylde kravene fra moderne produkter. Men mange af disse processer er afhængige af råolie, naturgas og kul, som leder til drivhusgasser.

Kun ved at gennemgå de traditionelle måder at udvikle materialer på kan vi finde nye løsninger, der slet ikke udleder drivhusgasser. Og på den måde danne grundlag for skabelsen af fremtidens produkter.

"Der er ting, der kan fikses, og der er ting, der ikke kan. I det mindste ikke uden et komplet eftersyn. Problemet med dekarboniseringen er den sidste slags", erklærer Head of Polestar 0-projektet Hans Pehrson. "Vi har brug for at bygge nye bæredygtige løsninger op fra bunden ved at starte med at sikre bæredygtige kilder til at bygge high end-materialer af. Tiden er inde til at flytte vores afhængighed af fossile kilder over til løsninger, der ikke udleder drivhusgasser".

Firmaer, forskere og investorer der har tilknytning til dette felt, og som deler denne vision, er velkomne til at deltage i udviklingen mod en mere bæredygtig fremtid. Tryk her for at angive din interesse i et samarbejde. Indmeldelsesportalen er åben fra 14. september til og med 14. oktober.

Siden den første anmodning i februar har adskillige brancheledere meldt sig til Polestar 0-projektet. De er frontløbere inden for deres felter, og sammen med den særlige Polestar 0-task force skal de finde innovative løsninger, der kan dekarbonisere hele forsyningskæden og fremstillingsprocessen for Polestar 0.

De annoncerede partnere, Autoliv, Boliden, Bulten, Hexpol, Hydro, Ovako, Papershell, Pensana, Plasman, Sekab, SSAB, YFPO, Mistra Carbon Exit, Stilride, GG Group, og ZF, dækker tilsammen vigtige områder af det grundlæggende bag en klimaneutral bil.

"Jeg er overvældet af den positive tilbagemelding og de dialoger, vi har haft med firmaer, universiteter og andre partnere siden vores seneste åbne anmodning, på trods af alvoren af vores fælles udfordringer", fortæller Pehrson. "Ved at fortsætte med at fokusere på basismaterialerne og med forhåbentlig flere partnere inden for dette felt er jeg sikker på, at vi nok skal få skabt et solidt grundlag".

"Hvis vi er tilstrækkeligt mange, der tror på det, er jeg overbevist om, at det kan lade sig gøre", afslutter han. 

For at skabe noget, der aldrig er skabt før, er vi nødt til at gentænke alting. Den traditionelle måde at bygge biler på skal brydes. Der skal startes på en frisk. Vi er nødt til at danne grundlaget og skabe et nyt bæredygtigt fundament, som fremtidens produkter kan stå på. Der skal sættes en ny klimaneutral standard. For denne bil og mere.

Relateret

Stilhed, hugget i sten

Stilhed kan være fredfyldt. Den kan være akavet. Og den kan sige en hel del. Men nogle gange er stilhed bare et tomrum. Et fravær af engagement, forpligtelse og løfter. I bilbranchens tilfælde er det et sæt blanke sider, der skal udfyldes.

Polestar Nyhedsbrev

Hold forrest i køen til nyheder, events og oplevelser med Polestar.

Tilmeld
Polestar © 2022 Alle rettigheder forbeholdes
Skift placering: